- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
181

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harald Hårdråde i Limfjorden.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Snorre fortæller kun ganske i almindelighed, at Limfjorden
er således dannet, at indløbet er såre smalt, så smalt som et
åløb (mjór áráll, Ungers udgave s. 590), så at kun et skib
kan sejle ind ad gangen; længere inde derimod udvider den
sig til et helt hav, der på det bredeste sted hedder
Lusbredning. Men denne beskrivelse passer langt bedre på Jyllands
Vesterhavsfjorde eller de vendiske floddeltaer end på
Limfjorden; ved indløbet til Stettin, Memel eller Kønigsberg vilde
der kunne være tale om en sådan modsætning, i Limfjorden
er den langtfra så stor, ja bredninger afvexler her så hyppigt
med snævringer, at den der kender fjordens udseende neppe
ved nærmere overvejelse vil anse dens beskrivelse for udtømt
eller endog blot klart antydet ved Snorres ord. Dertil kommer,
at nævnte Lusbredning, der vel må være Lysenbredning og
ikke Livbredning, efter R. H. Kruses oplysning (i Årb. f. n.
oldk. 1869, s. 278), ikkun er navnet på en forholdsvis lille
bredning imellem Mors og Salling, og at Snorre altså også
her er temmelig tarveligt underrettet. Men ved siden af denne
mangelfulde beskrivelse af Limfjorden ses det imidlertid
tydeligt nok, hvad Snorre mener om Haralds flugt. Kongen
hærgede, siger han, på begge bredder, da han fik efterretning om
Svens ankomst til fjorden, og han begav sig nu til det sted,
hvor fjorden er bredest. Derfra er der et smalt ejd ud til
havet, det trak han skibene over i nattens løb. Snorre har
her en dobbelt modsætning: det sted, kongen først hærger på,
og hvor den lille ø lå, modsættes fjordens bredeste sted,
Lusbredning, hvorhen han ror ved efterretningen om Svens
ankomst: þá lagði H. k. skip sin at eyju nökkurri - H. k.
hélt skipum sinum inn i fjörðinn, ok þar er breiðastr er, (er)
heitir Lúsbreið. Dernæst modsættes hele indvigen havet
mod vest
, fra hvilket den er skilt ved et smalt ejd: en þar
or vikinni innanverðri er eið mjòtt vestr til hafs, þannug reru
þeir H. k. um kveldit. Hertil svarer det da også, at
Normændene strax efter at være komne over ejdet drager nordpå
hjemefter: héldu på norðr fyrir Jótland. Der synes ikke at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free