Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harald Hårdråde i Limfjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kunne være delte meninger om, at jo Snorre har skrevet dette
ud af den forestilling, at overgangen skete ved Harboøre, der
idetmindste på hans tid (som vi ved af Saxe) skilte Limfjorden
fra Vesterhavet og gjorde den til en fjord. Den selvsamme
forestilling har den omtrent samtidige forfatter af
Knytlingesaga havt, og den kommer her endog frem på et sted, hvor
det er at formode at han har benyttet ældre kilder, nemlig i
hans Knud den helliges saga. Her siges der udtrykkelig, at
Limfjorden mod vest skilles fra havet ved et smalt ejd, der
hedder Haraldsejd, thi her var det kong Harald Sigurdsøn
undslap kong Sven: ordene falder næsten som hos Snorre: úr
norðanverðum Limafirði er mjótt eið vestr til hafs, er heitir
Haraldseið o. s. v. (k. 32). Hvoraf misforståelsen med navnet
er opstået, kan vel neppe siges med sikkerhed; indtil bedre
oplyses, ligger det nærmest at forklare det som en misforståelse
af Harboør (Hartheboøre), der måske kunde forekomme en
eller anden krønikeven i middelalderen som en fordrejelse af
Haraldsør, hvoraf da atter efter den islandske sprogbrug kunde
opstå Haraldsejd (sml. opfattelsen af Oddesund som Ottossund
og dette navns anvendelse på Skagerak, Adam II 3).
Hermed er selvfølgelig ikke bevist, at Harald Hårdråde
virkelig trak sine skibe over landtangen ved Agger; der ligger
en så lang tid mellem denne bedrift og Snorres fortælling -
og Knytlinges alder kan i dette punkt ikke kontrolleres -, at
en flytning af traditionen godt kan tænkes at have fundet sted,
dersom der da ellers er noget der gør den rimelig. Er der
ikke det, da er det på den anden side misligt at forudsætte
den, thi den historiske overlevering er vel underkastet de
samme skrøbeligheder som alt menneskeligt, men den er da
heller ikke vilkårlig i den grad, at den uden grund skulde
bytte sted. Det eneste der synes at have kunnet afstedkomme
nogen forandring i traditionens stedfæstelse, er en forandring
af selve de naturlige forhold ved Limfjorden, og af denne
afhænger da i virkeligheden enhver afgørelse i den henseende.
Var fjorden nemlig lukket, dengang Harald undveg, da må det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>