Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harald Hårdråde i Limfjorden. Anmeldelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
krønikens staffage af denne begivenhed måtte erkendes som
rigtige.“ (S. 48 f.)
Dette forholder sig fuldkommen rigtigt, enhver vil kunne
overbevise sig om det ved at efterse selve krøniken, der nu i
henved 10 år har været trykt med engelsk oversættelse og
lærd kommentar (The war of the Gaedhil with the Gaill, by
J. H. Todd, London 1867). Men enhver vil da også kunne
overbevise sig om, at omtrent hele den sidste tredje del af
krøniken, over 30 trykte sider, drejer sig om dette Slag, og
at der ikke er skygge af tvivl om, at det er skildret af en
samtidig; netop den omstændighed, at forfatteren véd besked
med tidevandene på slagdagen, kalder udgiveren med rette „a
faet which . . . proves that our author, if not himself an
eyewitness, must have derived his information from those who
were“ (p. XXVII). Men skulde en forfatter i vore dage ikke
ærlig talt være istand til det samme?
Njalssagaen skulde derimod afgive et bevis på, at denne
nøjagtighed kunde gå i arv gennem slægter på Island. Nu
er vistnok denne sagas overlevering i mange hovedtræk i
overensstemmelse med krøniken, men hverken de i kampen
deltagende høvdingers navne eller den omstændighed, at den
leveredes en langfredag, en omstændighed, der spillede en stor
rolle i forberedelserne til slaget og altid måtte gøre et varigt
indtryk på kristne mænd, står i fjerneste forbindelse med
tidevandene, og når så sagaen, som det er så rimeligt lang
tid bagefter, fremstiller adskilligt i et aldeles falsk lys, tager
fejl af al tidsregning og blander sagn, endog misforståede
sagn (om Darrads væv), ind i fortællingen, så forvandler denne
jævnførelse sig, som det synes, til en ligefrem satire over al
denne tale om Snorres og hans landsmænds exceptionelle
stilling til den historiske tradition. Og når vi så tænker på,
at de samme sagaer henfører solformørkelsen den 31. Avgust
1030 til kong Olavs dødsdag den 29. Juli samme år, at de
på næsten alle punkter er i den mest uforligelige strid med
de samtidige danske, engelske, tyske eller byzantinske kilder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
