Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harald Hårdråde i Limfjorden. Anmeldelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modsætning f. ex. til farvandet ved Masned, hvor ledingshæren
samledes mod Venderne osv.
Men disse spørgsmål har som sagt kun betydning for
metoden, ikke for resultatet. Af senere kilder erfarer vi, at
kong Knud samlede sin ledingsflåde i Limfjorden og det endog
i de indre og vestlige vige (Sven Ågesøn: Humle; Ryårbøger:
Fiskebæk ved Viborg). Spørgsmålet er nu kun, om det er
nødvendigt derfor at tænke sig fjorden åben mod vest, og
dette må afgjort besvares benegtende. Tolv år før Knud
beredte sig til sit Englandstog havde hans fader efter aftale med
kejser Henrik IV samlet ledingsflåden for med den at angribe
deres fælles fjende Saxerne; meningen var at han skulde gå
ind i floderne og hærge det bedste han formåede. Men kongen
gik nu ikke den for os naturlige vej omkring Skagen, skønt
han jo ligeså let kunde sætte hæren stævne ved Hals som et
hvilketsomhelst andet sted, men han gik til Østersøens kyst
og derfra til lands en lang vej ind i de saxiske floder[1]. Det
var for en overvejende del de samme skibe og de samme folk,
der nu skulde til England; mon det da ikke skulde være
rimeligt, at de foretrak fra samlingspladsen at trække deres
skibe ud over landtangen i vest, hellere end at gå vejen nordom
Skagen? I det følgende århundrede bærer Sven Grade sig ligedan
ad i kampen med Friserne; han lader skibene trække fra Slien
ned i Ejderen eller over i Treå istedenfor at lade dem gå
udenom til det angrebne punkt.
Det vil herefter formentlig være indlysende, at
spørgsmålet om Limfjordens tilstand i det 11. århundrede endnu
ikke har fundet eller med vore nuværende kilder kan ventes at
finde en aldeles afgørende besvarelse, men at al menneskelig
sandsynlighed dog taler for, at den har været lukket dengang,
såvel som den vides med sikkerhed at have været det 100
år efter. Forfatterne fra slutningen af det 12. århundrede er
i høj grad uklare om dette spørgsmål; medens Knytlingesaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
