Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grundfæstet, han indstiftede mindefester for sine forgængere, som
han tidligere havde oversét, og drømte nu kun om den ære,
engang at kunne nævnes som „den fjerde evangelist“ ved
siden af Ansgar, Rimbert og Unni. Det ligger da nær at
antage, at det var hans hensigt i Adam at vinde en mand for
stiftet, der kunde skrive hans forgængeres historie og knytte
deres navn til missionen i Norden; derpå tyder det også, at
denne kort efter sin ankomst til Bremen drog til det danske
hof, for af Sven Estridsøn at få underretning om kirkens
forhold og tidligere historie, de nordiske folks og landes karakter,
og hvad mærkeligt der ellers måtte frembyde sig. Det synes
heller ikke uantageligt, at Adam har skrevet endel af sin
krønike før Adelberts død, skønt det i almindelighed
forudsættes, at den først er påbegyndt efter denne tid.
Indledningen til den tredje bog, hvori han henvender talen til Limar
og siger, at det er ham der har foranlediget ham til at
fortsætte dette skrift lige til hans tid („quoniam promisimus libri
huius tenorem - usque ad diem tui pontificatus extendere“),
er vel ikke afgørende, da den nærmest svarer til den første
indledning og tilegnelse, men den forklares dog lettest ved at
antage, at den første del alt tidligere forelå. Der synes heller
ikke at have været nogen særlig anledning for Limar til at
opfordre Adam til at skrive erkebispedømmets historie, medens
det lå nær nok for ham at ønske en tidligere skreven krønike fortsat
med den sidste og mærkeligste prælats levned. Det
samme tyder endelig endnu en anden omstændighed meget
stærkt hen på. Dr. Koppmann har nemlig eftervist, at den
såkaldte „Chronicon breve Bremense“ er et slet uddrag af
Adams krønike, men kun til året 1043, da Adelbert blev
erkebiskop, for den følgende tid er den selvstændig (Forschungen
z. d. Geschichte, VIII 639); dette forekommer mig nemlig at
vise, at de to første bøger af Adams skrift har været kendte,
før de sidste blev skrevne, altså også før den almindelige
indledning og tilegnelsen til Limar var tilføjet; men dette viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
