Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da atter hen til tiden før Adelberts død, siden det hele var
færdigt et par år efter.
Imod den her fremsatte opfattelse af erkebispekrønikens
tilblivelse som et rent historisk værk, fremkaldt af Adelberts
(halvt sygelige) iver for at bevare og forherlige mindet om
sine „15 forgængere“ og Limars lyst til at få selve Adelberts
levned knyttet hertil, og selvfølgelig desuden særlig fremgået
af Adams egen lyst til denne syssel, - imod den vil der
kunne rejses en indvending, der ikke savner al berettigelse:
at nemlig hele krøniken er et tendensskrift, beregnet på den
strid, der herskede mellem erkebispedømmet og den danske
kirke. Denne opfattelse er bleven stærkt hævdet af P. W.
Christensen i fortalen til hans oversættelse af Adam; men en
noget nærmere betragtning af hele forfatterens holdning
overfor dette stridsspørgsmål må dog snart bringe den
opmærksomme læser til at lade enhver formodning i den retning falde.
Adam fremhæver ganske vist det taknemlighedsforhold, hvori
den nordiske kirke stod til erkebispedømmet, han delte tillige
den anskuelse, at dette udøvede en berettiget højhed over
den, men han udtaler intet, der kunde tyde på, at han tænkte
sig dette forhold som uløseligt; hvad der i den retning skete
i Adelberts tid, fortæller han kun som bidrag til erkebispens
karakteristik, og man får snarest indtryk af, at Adam slet ikke
har fået syn på stridspunktet, eller at det i alle tilfælde ikke
interesserer ham blot tilnærmelsesvis så meget som kirkens
udvikling og stilling i og for sig. Han viser tilstrækkeligt, at
kritisk undersøgelse var det der mindst lå for ham; det faldt
da som af sig selv, at han ud af de ældre pavebreve, der
overdrog Ansgar, Adeldag o. a. legationen og bispevielsen i
Norden, og de nyere, der overdrog Adelbert og alle
hans efterfølgere primatet over den nordiske kirke, fik det billed, der
lyser os imøde af hans krønike, og de ligefremme fejl, han et
par steder begår ved gengivelsen af selve brevene, er sikkert
ikke andet end hans sædvanlige skødesløshed (sml. ovfr.
s. 131).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
