Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Og denne Adams særegne upartiske stilling lader sig da
også uden vanskelighed forklare; han tilhørte oprindelig en
anden kirke, der stod lige fjernt fra den i Bremen og den i
Norden, og efter hele sin dannelse og karakter var han en ivrig
kirkeligsindet mand, i det væsenlige ligegyldig for de
folkelige modsætninger, ligesom han havde et uhildet blik på
de personligheder, han nærmest kom i berørelse med. Ved at
knyttes til Bremen, og ligesom i embeds medfør at blive
bekendt med denne kirkes fortid, fængsledes han mægtigt af
dens store minder fra hedningeomvendelsens dage, såvel som
af dens store repræsentant, den Adelbert, der efter sit fald
ved hove drømte om at forny dem. Således blev det hans
kald at fremstille kirkens kampe mod hedendommen i Norden
- thi den vendiske mission var ikke bleven andet end en
række mislykkede forsøg -, han kom til Danmark, blev vel
modtagen af kongen og hans bisper, og stod således ved den
dobbelte kilde til kundskab om kampens historie. Der
fremstillede sig da for Adam et samlet billed af hvad der var
foregået her i „det yderste Nord“, ad hvilke veje forsynet
havde ført de forhen efter hans mening rå og halvvilde
afgudsdyrkere til sandhedens erkendelse og til i ydmyghed at bøje
sig for den samme kirke, der ydede sine nådegaver til de folk
og lande, Nordboerne tidligere havde indjaget den højeste
rædsel. Dette historiske drama fængslede hans sind; Nordens
ejendommelige natur, havets storhed og øernes smilende ynde,
det mandige folk, der ikke var vanslægtet fra sine fædre, men
kun formildet og forædlet ved Sydens kulturliv, - alt dette
greb ham som noget usædvanligt, han var bleven vidne til,
som opdagelsen af en ny verden, det var bleven hans kald
at fremstille for den store almindelige kirke. På denne måde
blev Adams skrift om de hamborgske erkebisper og de
nordiske lande til, kun således kan vi forklare os den glæde,
hvormed han overalt dvæler ved missionens fremgang, den
sorg og nidkærhed, hvormed han følger dens nederlag og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
