Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilstand og forfatning, såvel som kristendommens egen optræden
og tildannelse i kirkelæren. Der fandtes jo ingen regering her
i landet i den forstand som i den gamle verdens kulturlande,
og intet kongedømme således som i de store lensriger i midten
af Evropa. Kirkelæren måtte hos os melde sig som en privat
sag, der ikke gjaldt folket som sådant, endnu mindre kongen
som konge, men derimod de enkelte, eller snarere slægterne
og hygden, hvis skikke den vilde forandre. Den kunde da
godt blive genstand for strid og kampe, ja for blodige
sammenstød, fejde og vold, men ikke anderledes end enhver anden
sag, som sætter splid mellem naboer og frænder og deler byer
og herreder i partier, og den vilde aldrig derved tabe sin
karakter af privatsag og blive et politisk anliggende [1]. Der er
da meget, som taler mod Adams efterretninger om
kristenforfølgelser i Danmark: både hans fordomme, hans ringe evne
til at skelne skarpt mellem hvad han havde hørt og hvad han
havde tænkt sig, og beretningens usandsynlighed i og for sig.
Vi skal nu nærmere undersøge enkelthederne i hans og de
andre herhenhørende kilders udsagn.
Adam omtaler tre kristenforfølgelser i Danmark, den første
under kong Hårek[2] den unge, den anden under Hardeknud
Orm, den tredje under Sven Tveskæg. Den første nævnes
her kun for fuldstændighedens skyld og fordi beretningen om
den hos Adam giver et nyt bidrag til at lære hans måde at
gengive det læste på at kende. Rimbert fortæller således
derom: Da (i året 854) kong Hårek var falden i kampen mod
sin brodersøn Gudorm, tilligemed største delen af de stormænd
der stod ham nærmest, var der dem ved hove, som mente, at
ulykken havde sin oprindelse af den føjelighed, kongen havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
