Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vist overfor de kristne ved at give dem en byggeplads til
deres kirke i Slesvig. Denne stemning fik i øjeblikket
overhånd, især ved Hedebys jarl Oves indflydelse på den unge
kong Hårek (vistnok med urette kaldet „barn“), og det lykkedes
ham at få kirken lukket, medens præsten, udsat for allehånde
plagerier, måtte fortrække. Men før Ansgar endnu fik fattet
nogen beslutning om selv at begive sig til kongen, i hvis
omgivelser han troede at savne enhver talsmand, kom der en
afsending fra ham for at melde, at jarlen var falden i unåde
og at kongen ønskede den kristelige gudstjeneste genoptagen;
kirken åbnedes da igen, og man fik endog tilladelse til at
bruge en klokke.
Allerede i denne simple tildragelse så Adam et forsøg på
at udrydde kristendommen i Danmark; „neppe havde Hårek
overtaget riget, siger han, før han i medfødt ustyrlighed
begyndte at rase mod de kristne, Guds præster fordrev, kirkerne
lukkede han“. Også omslaget, der her foranlediges ved
Ansgars nærværelse, skildres som langt større end det i
virkeligheden var: “den grusomme tyran blev så formildet, at han
selv antog kristendommen og bød alle sine at gøre ligeså“
(I k. 30. 31). Adams fremstilling blev afgørende for den
senere kirkelige tradition; Saxe fortæller alt, at Hårek („Erik“)
forfulgte de fromme med straffe på liv, gods eller fred;
Lundeårbøgerne gengiver Adams ord og føjer hertil beretningerne
om Lodbrogsønnernes grusomme forfølgelser i Vesterlandene,
tilligemed den saxiske hertug Bruns nederlag en 30 år senere,
og Ryårbøgerne samler alt dette til ét billed, så Erik bliver
en konge, der voldte flere ulykker end alle de fremfarne konger
tilhobe: han hærgede Saxland, fældede Brun og hans 12 grever,
ødelagde byer og borgere, bisper og kirker, hyrderne og hjorden!
Det var den første kristenforfølgelse. Den anden fandt
sted under Harald Blåtands fader, som Adam kalder
Hardeknud Orm, men runestenen ved Jellinge, såvel som alle de
nordiske kilder, Gorm. Om ham fortælles der følgende: „I
kong Henrik Fuglefængers tid hærgede de Danske med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
