Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danske bispedømmer, - sammenknyttes på den mest
vilkårlige måde (se Årbøger 1868, s. 381 ff.). Med dette for øje
vil det ikke være så vanskeligt at frigøre sig for de hensyn
til begivenhedernes følgerække, der ellers kunde synes at burde
tages i en så vel sammenhængende fortælling som Adams:
den er et produkt af to faktorer, hans skabende fantasi og
den modtagne overlevering.
Kong Henriks tog, som en kyndig dansk biskop fortalte
Adam om, er historisk godtgjort. Vi kender det af Widukind,
der skrev sin krønike en menneskealder efter som munk i
Korvej og altså måtte kende det af de samtidiges beretninger.
„Da Henrik havde undertvunget alle de omkringboende folk,
fortæller han (I 40), drog han med en hær mod de Danske,
der hærgede på Frisland; han besejrede dem og gjorde dem
skatskyldige, deres konge ved navn Knuba tvang han til at
modtage dåben.“ Det vil dog let ses, at der her er en
overdrivelse eller en misforståelse tilstede. Vi hører om mange
tog op ad halvøen i det sidste tusindår og om mange ulykker,
der derved er bleven påførte riget, men aldrig er der tale om,
at den danske konge ved dem bliver skatskyldig eller tvungen
til en uværdig ydmygelse, f. ex. at lade sig døbe mod sin
vilje. Kongens navn Knuba vækker tillige en mistanke mod
Widukinds referat; den daværende konge hed Gorm, og selv
om det må antages, at han dengang regerede i fællig med
sine sønner, Knud og Harald, er det påfaldende, at den første
af disse (hvis Knuba da overhoved er en forvanskning af Knud
og ikke snarere det nordiske navn Gnup) skulde være bleven
mere bekendt for de fremmede end faderen. På grund af disse
vanskeligheder henførte Vedel, og efter ham Gram, Scheidt o.
a.[1], hele Henriks tog til Frisland, idet han støttede sig til
de ord: „de Danske, som hærgede Friserne på vikingetog“
(D. qui navali latrocinio Fresones incursabant). Det synes dog
at være klart, at der her må tænkes på noget andet og mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
