Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tog han øjensynligt fejl, hverken Sven eller nogen dansk
hiskop kan have sagt ham, at Haralds fader hed Hardeknud
Orm, den danske overlevering synes derimod at have været
nogenlunde enig i at kalde Gorms fader Hardeknud, dennes
fader derimod Sivard Orm i øje (Snogøje) [1]. Det er da
vistnok disse navne han har forvexlet: Gorm har han blandet
sammen med øgenavnet Orm (i øje), og dets betydning er
bleven yderligere forstærket ved sammensætningen Hardeknud,
så han uvilkårlig med de barske navne har fået forestillingen
om noget grumt, hvilket da atter har virket tilbage på navnet
og formet alt det onde så at sige i én mundfuld: Harde-Knud
Orm. Det er derfor neppe at billige, når man har villet
forstå Adams „Wurm“ blot som en misforståelse eller fordrejelse
af Gorm, en opfattelse der alt ligger tilgrund for gamle
håndskrifters forandring af dette navn [2]; man må ved forklaringen
af det holde sig til det gamle tilnavn.
Men der opstår yderligere tvivl, når man ser hen til en
anden gammel kilde, der vel ikke kan måle sig med Adam i
alder, men overgår både ham og Saxe i samvittighedsfuldhed,
nemlig Roskildekrøniken, fra omtrent 1139. Forfatteren af
denne har kendt og brugt Adam, han udskriver ham ligefrem
på flere steder. Men han har tillige havt en oprindelig
tradition for sig, der afveg meget betydeligt fra dennes fremstilling,
ja så betydeligt, at han måtte antage, der var tale om helt
forskellige konger. Og i denne henseende er han så lidt
enestående, at han tvertimod har medhold i de fleste senere
krøniker og kongerækker. I Roskildekrøniken stiller det sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>