- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
217

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der vides ikke synderligt om det første par, - dets Gorm
blev da til en væsenlig engelsk konge, dets Harald et tomt
navn (obscurioris apud posteros memoriæ egregiorumque operum
monimentis vacuus, siger Saxe). I Roskildekrønike står
modsætningerne uforsonede overfor hinanden, Adams grusomme
Gorm og milde Harald overfor de to samkonger, som i 15 år
delte kongenavnet, og som modtog Unni med venlighed, hørte
på hans tale og lod ham genindrette de forfaldne kirker (hvad
forresten Adam også fortæller om Harald).

Vi har nu valget mellem en dobbelt tradition: på den ene
side den af Adam overleverede og overdrevne, som vi antog
at finde i en sandere skikkelse hos Saxe, og den af
Roskildekrøniken opbevarede. Den første synes dog her at fortjene
fortrinnet, ikke blot fordi den er overleveret os i en kilde, der
er 70 år ældre, men fordi den finder en vægtig støtte hos
Saxe. Denne forfatter har nemlig vistnok her øst af kirkens
tradition, uden umiddelbar påvirkning af Adam, siden hans
udtryk er mildere end vi med sikkerhed kan sige de ellers
vilde være blevne. Der har altså været en sådan bestemt
tradition, hvad vi heller neppe var berettigede til at tvivle om
efter Adams udtrykkelige påberåbelse af den; og da den
angiver en forskellighed i de to samkongers syn på
kristendommen, er den sikkert ældre end den, der lader dem stille
sig ens til den. Hvad der imidlertid gør krønikens
overlevering let forståelig, er det faktum, at Unni fik tilladelse til at
forkynde læren her i landet: Haralds venskab var altså
mægtigere end Gorms fjendskab. Dette lå desuden i sagens natur;
når en konge på grund af sin alder eller anden svaghed havde
taget eller fået en medkonge, blev det denne, der gav
regeringen sit præg; det ses af kong Nils’s historie, først regerede
Margrete og Knud, efter deres død Magnus, og endelig Harald
Kesja med ham, og hver gang forandredes hans hele holdning.

Det bliver da tilbage som det historiske udbytte, at Gorm,
før eller medens han regerede i fællig med sin søn Harald,
viste sit fjendskab mod kristendommen ved allehånde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free