Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
når de satte bo[1]. Det er dette, krønikens hjemmelsmænd må
have sigtet til, når de fortalte om, at Harald vilde fortrænge
sin søn fra riget, fordi han blev mere og mere afholdt af
hirden; måske kunde han ikke afse noget af sin magt, måske
troede han, som såmange oldinge, at ingen forstod regeringen
så godt som han, måske havde han andre sønner, der endnu
var for unge, men som han ønskede at efterlade riget til.
Hæren, der jo havde magt og myndighed dertil, benyttede
lejligheden til at afgøre sagen ved at kåre Sven til konge. Det
er ikke afgjort, at den dermed tillige vilde udtale nogen
afsættelsesdom over faderen, han vilde kun blive nødt til at
finde sig i at have en medkonge, der kunde imødegå de værste
myndighedsmisbrug. Men Harald valgte kampen; ledingshæren
deltes, og det kom til slag, skal man tro Saxe, endog
gentagne gange, indtil Harald, hårdt såret af Tokes pil, undveg
til Jomsborg og døde der, hvorpå hans lig blev ført tilbage
og jordfæstet i Roskilde kirke. Denne opfattelse af
kongeskiftet er vistnok ikke den, Adam og med ham den senere
kirkelige tradition gør gældende, men den er i sig selv langt
sandsynligere og stemmer langt bedre med de sikreste
overleveringer fra samtid og eftertid, ligesom også den
norsk-islandske opfattelse af de to kongers forhold langt lettere lader
sig forklare heraf end af den anden. Men hvor bliver der da
plads til den dødelige modsætning i troen?
Adam anfører dog ét træk for at bestyrke fortællingen
om sin kristenforfølgelse, nemlig den, som han selv indrømmer,
usikre efterretning om, at erkebiskop Liavizo sendte udsendinge
og gaver til kong Sven, for at bringe ham til at aflade fra
sine forfølgelser (TI 27: quo tempore - fertur archiepiscopus
etc.). Det skønnes imidlertid let, hvad en så usikker
overlevering har at sige; rimeligvis hidrørte den fra Bremen, siden
Svens vidnesbyrd ikke udtrykkelig fremhæves, og den er da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
