Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jomsvikingerne, Styrbjørn bukkede under på Fyrissletten. Som
et umiskendeligt sagntræk i den retning har Saxe opbevaret
fortællingen om Tokes bueskud, et sagn der som bekendt findes
mange steder, men stadig i forhold til en tyran. Heller ikke
hans tilnavn tyder just på nogen velvillig opfattelse, en afholdt
konge vilde neppe have fået navn efter en tilfældig lyde af
den natur. Også den måde, hvorpå oprøret efter Sven
Ågesøns og Saxes fortælling kom til udbrud, viser, at noget sligt
lå tilgrund for det. Harald var nemlig ifærd med at lade sine
mænd slæbe en uhyre sten fra stranden op til moderens
gravhøj ved Jelling; han havde samlet rigets ledingsflåde, og
bønderne måtte tage fat sammen med heste og stude. Sven var
ved flåden og det tilbageblevne mandskab, medens Harald
fulgte stenen. Som det var at vente udbredtes der snart
almindelig misfornøjelse blandt ledingsbønderne, hirdmændene
var alt tidligere delte i partier; nu anså man tidspunktet for
heldigt til at udrette noget: Sven blev kåret til konge af
hæren. - Harald så en havnebonde komme op til stedet,
hvor stenen lå, og spurgte ham, om han nogensinde havde
set folk trække sligt læs? „Jeg kommer lige derfra“, svarede
han, „jeg så danemænd trække Danmarks rige fra dig; døm
nu selv!“ Slige træk glemmes ikke let af den folkelige
overlevering, og der er ikke meget, som kan forvanskes ved dem.
At dette er bevaret trods den kirkelige traditions rent
modsatte opfattelse af forholdet mellem de to konger, er et
yderligere bevis for dets ægthed. Og det stemmer meget vel med
det andet om Toke og med den normanniske munks
almindelige udtalelse, når den ses i det rette lys. Harald kunde jo
selvfølgelig ikke forhindre folket i at gøre Sven til konge efter
hans død, uden forsåvidt der var noget at forberede i den
henseende i hans levetid. Men nu var det gået således til
med ham selv, at han havde været sin faders medkonge mange
år før hans død, en form der uden al tvivl var ligeså almindelig,
som at bonden tog sin søn eller sine sønner i fællig med sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
