Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men dog allerede antydede i den kirkelige tradition her i riget,
således som han forefandt den. Kristenforfølgelsen under Hårek
er en urimelig overdrivelse af Rimberts fortælling; den under
Gorm er udviklet af traditionen om denne konges personlige
uvilje mod læren i forbindelse med en forunderlig misforståelse
af et forflyttet tilnavn og en politisk kamps betydning; den
under Sven er opstået af forvexling med en fremmed konges
voldsfærd her i landet, måske særlig mod kirkerne, men i alle
tilfælde ligeså særligt mod pengene, og en misforståelse og
mistydning af den kendsgerning, at Sven blev konge efter en
sejrrig kamp mod sin fader. — Det historiske forhold er
derimod, at kristendommen kom herind, uden at der er opbevaret
den ringeste efterretning om, at nogen bestemt mand, der
tilhørte kirken, eller nogen indfødt, der bekendte troen, af den
grund er bleven forfulgt ud over det mål, der for enhver ideal
brydning må anses for uundgåeligt. Ansgar søgte martyrdøden
i Norden uden at finde den, Poppo underkendte gudernes magt
ved kongens bord, uden at nogen krummede et hår på hans
hoved: således kunde kun et selvbevidst, frihedsstolt og åndelig
modent folk modtage en fremmed lære af højsindede mænd,
der udgik fra fjendens lejr; overgangen var langsom, men som
det ses af den følgende tids historie, dyb og omfattende, den
traf ikke blot formen og det ydre, men også sindet og de
tanker, der styrer handlingen og føder bedrifterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>