Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Kristenforfølgelser i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alder, i hvilken handelen blomstrede og alle fredens idrætter
lykkedes. Rolighedsforstyrreren var, som vi må slutte af det
udprægede sagn på Adams tid, kong Erik den sejrsæle, der
efter Saxe vilde hævne Harald Blåtands forsøg på, ved
Styrbjørns hjælp at bringe Sveariget under Danevælden. Erik
synes da ikke blot at have øvet strandhug på de danske øer,
men ligefrem at have slået sig til ro og havt vinterleje
hernede, medens man dog sikkert ikke kan tænke på en virkelig
anerkendelse af ham som dansk konge, noget der uden al
tvivl vilde have drevet Sven tilbage til sit fædreland. I det
hele udelukker den kendsgerning, at rigets konge sværmede
omkring ved de engelske kyster, ikke som en fredløs, men
som sejrherre, forestillingen om, at det er kommen til et endog
blot nogenlunde stadigt herredømme af den svenske konge, i
Danmark, ligesom jo møntfundene aldeles bestemt tyder på,
at han vedblivende opfattedes og opførte sig som en fjende,
ikke blot af kongen, men især af riget. At Ekkehard endnu
i 1002 opholder sig i Hildesheim som fordreven, må man
neppe lægge for megen vægt på, da han synes at have
foretrukket sit gamle hjem for det ny og også findes der langt
senere, indtil sin død 1026, medens han dog sikkert må have
tiltrådt sit embed igen; de danske bispedømmer var neppe så
fristende endnu på den tid, især når stiftstaden var ødelagt og
stiftet hærget, at man kan forudsætte, at den tyske prælat
vilde vende tilbage til sin hjord, såsnart det var muligt. Man
savnede ham heller neppe så hårdt, siden man kunde
undvære en biskop i hele det nordlige Jylland, eller rettere nøjes
med ham i Ribe over hele Nørrejylland, og med ham i
Roskilde hinsides Sundet, indtil Sven Estridsøns tid; ligesom jo
Island først over 50 år efter at læren var vedtagen tænkte på
at få en egen bisp.
Af alt dette synes det da at fremgå, at Adams fortællinger
om kristenforfølgelser i Danmark, i Håreks, Gorms og Sven
Tveskægs dage, er aldeles uhjemlede og fostrede af hans
ejendommelige opfattelse af den nordiske kirkes første udvikling,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
