Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Sysselinddelingen på Sælland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(eller når Møn, der synes først at være glemt, lægges til:
2429 1/2).
Men denne inddeling kan intet have havt at gøre med
de gamle sysler, netop fordi den så aldeles ses at være gjort
på grundlag af plovtallet, uden hensyn til øernes almindelige
forhold. For at komme til en bestemmelse af herredernes
fordeling i sysler, må vi altså gå en anden vej, og det ligger
da nærmest først at henvende opmærksomheden på det sted,
hvor sællandske sysler overhoved først nævnes, nemlig Absalons
gavebrev til Ringsted kloster (Thorkelins dipl. I 29). Her
tillægges der nemlig „den hellige jomfru Maries og hellig
Knuds kloster“ to pengeindsamlinger (collectæ nummorum), af
hvilke den ene kaldes „Knudsskud“ — og den skal det
oppebære over hele øen som hidtil —, den anden „Marieskud“,
— den skal det kun oppebære af de to sysler: Vestersyssel
og Medelsyssel. Med dette aktstykke må da jævnføres pave
Innocens’s stadfæstelsesbrev på Odense Knudsbrødres privilegier
(af 18. Febr. 1245, Thorkel. p. 148 ff.); han stadfæster nemlig
disses ret til at oppebære et „Marieskud“ (denarii st. Marie)
i Fyn, Jylland, Alsø, Ærø, Torsland, Langeland, Låland, Falster
og Bornholm, en ret, som Knudsklostret utvivlsomt som så
meget andet havde arvet efter det ældre fruekonvent i Odense.
Men har der således været oppebåret et Marieskud i Jylland
og på alle øerne, bliver det i høj grad sandsynligt, at det
samme har været tilfældet i Østersyssel på Sælland, kun at
denne indtægt her har været henlagt andensteds. Vi finder
da også virkelig en tilsvarende indsamling i de østlige herreder,
nemlig det såkaldte Margreteskud (collecta st. Margaretæ) til
frueklostret i Roskilde. Også dette føres tilbage til Absalon
som biskop på Sælland, skønt det først kendes af pave
Alexanders bekræftelsesbreve af 16. Juli (året mangler) og 13.
Avgust 1257[1]. Absalon, hedder det, gav denne stiftelse, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
