- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
238

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Sysselinddelingen på Sælland.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at styrke den, da den var ny og ubefæstet, den pengeindtægt
af byerne (villarum redditus) i 12 herreder tilligemed den
tredjedel af det, der ofredes ved den hellige Margretes grav
ved stranden, som tilkom ham. I det andet brev forklares
denne pengeindtægt nærmere som Margreteskud, idet de samme
herreder nævnes, nemlig: Stroharet, Liungaharet, Jurlundharet,
Stifinsharet, Smorhemsharet, Lydlaheret, Samaheret,
Tunaheret, Ramsyoheret, Byauerscouheret, Faxaheret,
Stathincsheret. Da det nu er bekendt, at Absalon i året 1176 flyttede
sin frænke, den hellige Margrete, fra sit begravelseskapel ved
Køge strand til frueklostret i Roskilde[1], så er det vistnok en
selvfølge, at han samtidigt har henlagt denne indtægt til
klostret, ligesom den jo nævnes i forbindelse med det offer, der
bragtes ved hendes gravkirke. Men endvidere må der lægges
mærke til, at medens stadfæstelsesbrevet kalder den „collecta
st. Margaretæ“ (redditus qui c. st. M. vocantur), så har
Absalons gavebrev intet andet navn for den end „villarum
redditus“: det er en almindelig indtægt af byerne, der også
opkræves i alle andre herreder, men kun for disses vedkommende
nu gives til frueklostret. Men når det forholder sig således,
da er der tilvisse stor sandsynlighed for, at vi netop her har
Østersyssels herreder, så at Marieskuddet på Sælland altså
deles mellem Ringsteds „vor frue og hellig Knuds“ og
Roskilde „vor frue og hellig Margrete“ klostre, medens det
fra de øvrige øer og hele Jylland tilflyder Knudsklostret i
Odense.

Her har vi altså en opgivelse af herrederne i det ene af
de sællandske sysler; det gælder da om at finde dem i de to
andre. Det træffer nu så heldigt, at jordebogen nævner netop
disse 12 i midten, og, som man måtte vente, i sluttet række;
der er da vel neppe nogen tvivl om, at de, der står foran og
bagefter, svarer til Vester- og Medelsyssel. Jordebogen har
dem i denne orden:


[1] Scr. r. D. V 303.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free