Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Stedet hvor Erik Emune blev dræbt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Endelig kan her endnu bemærkes, at det ikke går an
uden videre at slå fast, at Plog var fra Ribeegnen, og at det
selvfølgelig endnu mindre kan bruges til at trække drabsscenen
over mod stiftstaden. Vi træffer ham igen en rum tid efter,
men da er det blandt Friserne i Mildeborg, hvor han kæmper
mod Eriks søn Sven; navnet Plog var endnu længe efter ikke
ualmindeligt netop på denne egn[1]. Hvad skulde der nu være
i vejen for at henføre ham hertil? eller til en hvilkensomhelst
anden egn?
Det forekommer mig at være så indlysende, som den slags
ting overhoved kan være det, at vi intet valg har med hensyn
til stedet, hvor kong Erik blev dræbt. Den historiske videnskab
befatter sig ikke med de muligheder, som ligger bagved
ethvert nok så fuldstændig afhjemlet faktum, men den
videnskabelige disciplin kræver tvertimod opgivelse af alle
formodninger, ønsker, sandsynligheder og hvad det alt hedder, som
vil lægge sig i vejen for anerkendelsen af det bestemt
overleverede.
Vi kommer til hr. Steenstrups indvendinger mod et andet
indicium, som jeg havde fremdraget for at udelukke den sidste
tvivl om sandheden af Sven Ågesøns efterretning. Kong Eriks
drab faldt på en lørdag (18. Septbr. 1137), og netop denne
var i Jylland og på Fyn, som også i Skåne, landsthingsdag.
Hr. St. gjør opmærksom på, at dette ikke udelukker
muligheden af, at det kunde have fundet sted på heredsthing, da der
haves exempler på at også disse holdtes om lørdagen, hvad
jeg havde betvivlet. Men han går endnu videre, idet han
søger at godtgøre, at det ikke kan have været et sædvanligt
thing, siden d. 18. Septbr, faldt indenfor høsthelgen, da det i
middelalderen var forbudt at aflægge ed, hvorfor de
regelmæssige thing var stansede så længe. Dette sidste er et led i
udviklingen af begrebet „retsferier“, som udgør hovedindholdet
af den nævnte afhandling. Vi skal søge at følge forfatteren i
denne mærkelige fremstilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
