Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Stedet hvor Erik Emune blev dræbt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
umiddelbart forfattere til den krønike, vi her omtaler, men det
er dog en sjælden heldig hjemmel, vi i dette tilfælde har, og
det vil ikke være uden farlige konsekvenser for vor
middelalders historie, hvis vi skulde anse os for berettigede til at
vrage den.
Kinch anfører den fejltagelse, Sven gør sig skyldig i med
hensyn til Harald Kesjas dødssted som parallel, men den er
alt andet end heldig. Den samtidige Roskildekrønike nævner
nemlig kongsgården Skipping i Jylland, Sven Jelling, Saxe
endelig Skipetorp. Et Skipping findes nu slet ikke i Jylland,
men på Sælland, thi man kan dog ikke i alvor ville sige:
Skipetorp eller Skipping; forfatteren har simpelthen forvexlet
det rette sted, som iøvrigt var ham ubekendt, med et han
kendte, og netop det samme har Sven gjort, kun at krønikens
forfatter er gået efter lydligheden, Sven efter beliggenheden;
thi under disse forhold må vi vel antage, at Skipetorp (Skærup)
er det rette. Men Ribe og Urnehoved kan dog vel ikke
sammenlignes hermed, ligesom et kongedrab på thinge vel må
antages at efterlade et bestemtere minde end en prætendents
mord.
Hvad endvidere den omstændighed angår, at kong Eriks
lig jordfæstedes i Ribe, da har vi alt af Roskildekrøniken sét,
at dens forfatter anså det for en ting, der var værd særlig at
omtale; for ham var det altså ikke uden videregivet, at kongen
skulde begraves i det stifts hovedkirke, hvor han døde;
derimod vilde det snarest være påfaldende at omtale det, dersom
drabet var foregået i den selvsamme by.
Hvilke forhold der i det hele gjorde sig gældende ved
slige lejligheder, er det nu umuligt for os at afgøre eller blot
komme på spor efter; det afhang jo ikke af den døde, hvor
han kom til at hvile, når han pludselig fandt sin bane etsted
i landet, endnu mindre afhang det dog vistnok af vedkommende
biskop, til en tid da prælaternes magt var så ringe her i
landet. Sven Estridsøn døde som bekendt i Sudtorp ved
Urnehoved, men hans lig førtes til Roskilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>