Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Stedet hvor Erik Emune blev dræbt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han tænker sig dernæst thing holdt samtidig med festerne,
og han tilskriver det endelig en senere udvikling, at man
gjorde kirkens fester til thingtider og iøvrigt rettede sig efter
jordbruget. Men hvad beviser det om retsferier i de hellige
tider?
Vi gør vistnok rettere i at holde os til kilderne, de
foreliggende love og aktstykker. St. undlader på ingen måde at
rådføre sig med dem, men de er fra en altfor sen tid eller
ensidig valgte. Der anføres som „hovedlovsted“ en passus af
Eriks sællandske lov, som om den havde nogensomhelst
avtoritet udenfor sit bestemte område. Lad os hellere se os om i
noget større kredse for om muligt at få blik for hvad det her
drejer sig om.
Ordet „retsferie“ er moderne og kan derfor let være
vildledende; middelalderen kalder den tid, da der ikke må aflægges
ed, for „helg“, „fred“ (hellig tid, fredstid); brud herimod er
„helgbrud“. Der kan ingen tvivl være om, at det er kirken,
som bærer denne tanke frem, det viser sig ved en betragtning
af forholdenes udvikling overalt hvor vi kan følge den, at det
er gennem langvarig og hårdnakket modstand den endelig gør
sig gældende. Der kan da så lidt være tale om en arv fra
hedendommen, at det snarere er som modsætning til denne,
at kirken af al magt søger at hævde de hellige tiders fred.
Tanken, der som bekendt ligger til grund herfor, er denne, at
man efter kristendommens lære aldrig burde gå i rette, aldrig
sværge og bære vidnesbyrd mod hinanden, aldrig hævne sig
selv; men da nu dette ikke kan gennemføres, så opstilles dog
den fordring, at det ikke sker på de hellige tider, om søndagen,
i julen og påsken; før og efter får man så gøre hvad der ikke
kan være andet „for vore hjerters hårdheds skyld“.
Kong Knud den store siger i sin såkaldte kirkelige lov
(k. 17): „vi forbyder gudsdomme og eder på helligdage og
tamperdage og i vårdagene og de rette fastedage, og fra
advent til ottende dagen efter tolvtedagen og fra septuagesima
til 15 nætter efter påske“. “Og i disse hellige tider være der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
