Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Stedet hvor Erik Emune blev dræbt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fred og enighed blandt alle kristne, såsom det er ret, og alle
sager skal hvile. Og når nogen er den anden borgen skyldig
eller bøder for verdslige ting, så yde han det gerne, før eller
efter.“ „Vårdagene“ (lengten dagas) er ligesom den svenske
„vårfred“ langefasten før påske, som talrige lovsteder viser
(den latinske text har dies quadragesimæ), og har intet med
årstiden eller pløjetiden at gøre, lovgiverens bestræbelser går
kun ud på at fjerne trætterne og hvad der minder om dem,
aflæggelse af ed og bøders udredelse, så langt fra de store
højtider som muligt. Det er overordenlig betegnende for hin
tids hele tænkemåde, når Æthelred, der alt udsteder det samme
lovbud på to steder, den ene gang til gudsdomme og eder
føjer bryllupper: også ægteskabet var nemlig efter den ældre
kirkes opfattelse mere en tålt end en hellig institution; derfor
måtte viede mænd afholde sig fra det og de hellige tider
forskånes[1].
I Vestgøtelagens kirkebolk (yngre recension) hedder det
(k. 49): „den der sværger i advent og inden ottende dag efter
tolvte juledag eller inden ni ugers faste eller i påske helg
eller andre dage, da ed ej bør gå, bøde trende 16 ørtug, —
og det kaldes ulovlig ed og ej menéd“ (Schlyter, V. G., s. 97
f.). Her har vi da de selvsamme tider som i England;
hvorfor da ikke den samme begrundelse?
Jydske lov (2, 83) regner ligeledes julehelg fra advent til
ottende dag efter tolvte dag, men påskehelgen ender her med
påskeugen; derimod tages pinseugen med. Omtrent på samme
standpunkt står Frostethings loven (3, 20), idet den dog nøjes
med tre ugers fred før jul, 2 i julen, 7 i fasten og 1 i påske
og pinse; dertil føjer den gangdageugen.
Det er iøvigt kun undtagelsesvis, at lovbøgerne kommer
ind på dette spørgsmål, de går især ud på at fastsætte
helligdagenes antal m. h. t. helgbrud for arbejde, hvad der jo
iøvrigt står i nærmeste forbindelse med det foreliggende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
