- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
258

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Stedet hvor Erik Emune blev dræbt.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

quoque temporibus licet super aliis causis cuncta silere
debeant juramenta —).

Ved kong Magnus’s norske landslov, der i sin helhed
betegner et så fremskredet standpunkt i lovgivningen, at
Danmark kan siges ikke at have nået det i middelalderen, fastsattes
der visse tider, i hvilke ingen måtte stævne nogen for
logmanden, nemlig fra fruedag i våren (25. Marts) eller mindst
14 dage før påske til Halvards messe (15. Maj), fra
Seljemannemesse (8. Juli) til korsmesse i høsten (14. Sept.), samt
i juletiden og så nær jul, at den stævnede ikke efter tre dages
ophold hos logmanden i førevejr kunde nå hjem før højtiden.
Nu er det oprindelige udgangspunkt næsten helt tabt af syne,
men det må tillige huskes, at der ikke er tale om andet end
at undlade stævning til logmand, der er ikke udtalt noget om
thingforhandlingernes suspension, forbud mod ed eller lignende.

Det manglede ikke på forsøg på at indføre også
høsthelgen i de danske lande vest for Beltet, ligesom tienden, der
vedtoges i de samme kirkelove i Skåne og Sælland, søgtes
indført i Jylland og på Fyn, uden at det dog i det hele lykkedes
før længe efter. Med hensyn til høsthelgen er vi så heldige
at have et udtrykkeligt vidnesbyrd om et sådant mislykket
forsøg på Fyn; kong Valdemar skriver nemlig i sit åbne brev
af året 1228: da der har været stor og langvarig strid mellem
Fynboerne og deres biskop om bispenævningernes ret, der
kaldes helgbrud, så har han lagt sig imellem for at skaffe
enighed tilveje, og vil da afgøre det således, at bispen skal
give afkald på den helg, som kaldes høsthelg (episcopus
deponet illud hælghæbrot quod autumnale dicitur[1]). Her er der
selvfølgelig ikke tale om at indføre noget nyt og afskaffe hvad
der havde tidens hævd, kongen træder kun til for at få ende
på en strid og hans afgørelse går ud på at skaffe begge parter
ret; der ligger da uden al tvivl i hans dom en anerkendelse
af at i det punkt havde Fynboerne ret til modstand, det var


[1] Gehejmearkivets årsberetninger V 9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free