Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Stedet hvor Erik Emune blev dræbt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spørgsmål efter sin oprindelse. Her ses det da endnu tydeligere,
hvor forskelligt det stillede sig i de forskellige egne, hvorledes
helligdagenes antal var forskelligt for hvert lovområde, ligesom
også hellighedens grad varierede i det uendelige. At dette
måtte blive tilfældet lå allerede deri, at helligdagene stod i
forhold til helgnerne og at deres højtideligholdelse ofte var
følgen af særlige løfter, som de tildels er os historisk bekendte.
Endog i henseende til helligdagenes længde herskede der den
største vilkårlighed. Medens Vestgøterne nøjedes med at holde
helg fra morgen til aften, regnede man i Jylland (og Uplandene)
efter solemærker, fra aften til aften, i Skåne og Sælland fra
(foregående) middag, „da halvhelg er“, til aften, i Norge og
på Island endog fra (foregående) non til (følgende) otte; den
hellige tid varierer altså fra ét halvt til tre halve døgn[1].
Det lå i sagens natur, at kirken søgte så meget som
muligt at udvide helgens udstrækning, både egennytte og ædlere
grunde talte derfor: „helgbrud“ var en vigtig indtægtskilde for
bispen, og de motiver, som fra først af havde talt for at
indskrænke fejdernes og rettergangens omfang, var bestandig
tilstede, sålænge disse brud på den kristelige broderkærlighed
endnu fandtes. Det er da også bekendt nok, at den såkaldte
„gudsfred“ (treuga dei) fandt varme forkæmpere, især efter
korstogenes tid, og det ikke blot blandt kirkens mænd; det
var de første alvorlige forsøg på at komme ud af næverettens
sørgelige tilstande.
Det kan således ikke undre os, at vi i flere af vore
nordiske lovbøger træffer bestemmelser om en udvidet anvendelse
af begrebet helg, og da først og fremst en høsthelg. Vi finder
den allerede i Absalons sællandske kirkeret: høsthelg fra sankte
Olavs dag (29. Juli) og til anden dag efter Mikkels messe (29.
Sept.); derefter ligeledes i Eskils skånske kirkeret og Anders
Sunesøns skånske lov (k. 99: pax ecclesiastica; — in quibus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
