Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bidrag till Oplysning af Middelalderens Love og Samfundsforhold. I. Oldinge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
disse tvivlsmål af 12 „oldinge“, tilnævnte af herredet eller af
„bygden“[1].
Spørgsmålet er nu, hvad der skal forstås ved „oldinge“;
det viser sig nemlig strax, at ordet ikke kan tages i vor tids
betydning, så der lægges vægt på alderen; thi i så tilfælde
vilde de andre udtryk: „gode mænd“, „tilnævnte mænd“, ikke
kunne sættes istedenfor, ligesom Skånske lovs udtryk: „tolf
mæn, þe æræ aldungæ æræ i bygdin“ og Andreas Sunesøns
„aldonge bøndør“ tyder på en anden opfattelse. Den
forklaring, erkebispen giver i sin latinske oversættelse, kan derimod
lede os på den rette vej: „der skal vælges, siger han, 12 af
hele herredets dygtigste mænd, der på dansk kaldes „aldunge
bønder““[2]. Aldunge kommer her til at stå som tillægsord,
ligesom i Valdemars lov „gode mænd“, og det svarer
nærmest til dette i betydning: „meliores“, „seniores“, mænd af
„god familie“, ætstore folk, eller, om dette er for meget,
„storbønder“. Hertil svarer da også betegnelsen „i bygden“,
istedenfor Jydske lovs og Eriks sællandske lovs, samt Andreas
Sunesøns „af herred“; thi bygden er et langt løsere begreb
og sigter kun til den egn, hvori afgørelsen skal finde sted,
idet der forudsættes, at det ved slige spørgsmål særlig kommer
an på stedkendskab, så man hellere må kalde pålidelige folk
til fra nabolaget, uanset hvad herred de hører til, end være
nødt til at søge afgørelsen hos mænd, der ikke kan have
tilbørligt kendskab til sagen[3].
På islandsk betyder „öldungr“ en olding, „öldrmaðr“
derimod en høvding, en mand af indflydelse; dette svarer da
vistnok nærmest til det ældre danske „aldung“. Det er bekendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
