Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bidrag till Oplysning af Middelalderens Love og Samfundsforhold. I. Oldinge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rent på enkelte steder, kendes ikke blot overalt en sådan
formand, men han forekommer endog i mange forskellige former,
der betegner de forskellige trin i en udvikling gennem tiderne.
Enkelte steder vælges han årlig, eller for få år ad gangen,
andre steder er bestillingen livsvarig, atter andre steder er den
arvelig, enten i en slægt eller ved en større gård, i
almindelighed ved begge dele i forening; det samme er tilfældet ved
så godt som alle de ældre købinger. Disse byforstandere
kaldes i middelalderens dokumenter med mange forskellige
navne, som præfecti, præpositi (loci, vici), rectores, judices,
tribuni — eller også majores, ja et enkelt sted „seniores“,
skønt dette navn ellers i reglen har fået en vægtigere
betydning[1]; det ejendommelig tyske navn synes at have været
„greve“ (graf, gref, gravio), der jo også i tidens løb har slået
sig op til noget langt højere.
Af denne oprindelige betydning kan da de andre med
lethed udledes. Oldingens værdighed kunde blive arvelig,
knyttet til slægtens hovedsæde, ligesom f. ex. godordet på
Island, og overgangen til kun at betegne høvdingen, den store
bonde, var da let nok. Modsætningen mellem rigets to
hoveddele er i den henseende ret betegnende. I Jylland er
oldingerne, som det synes, helt fortrængte, når undtages
Friselagen og Slesvig by, deres plads udfyldes af kongens foged,
tolv selvejere og sandemænd, i ledingshæren synes
styresmændene at have indtaget deres plads; navnet har altså ikke
fået nogen anden betydning ud over den oprindelige. Øst for
Beltet derimod, hvor kongens indflydelse på rettens pleje er
noget mindre, adelens derimod langt større, antager ordet
navnlig en ny betydning og „aldunge bønder“ er de anséte
„gode mænd“, der får den afgørende indflydelse på bøndernes
stridigheder om markeskel, ligesom det er dem, der fører ordet
på rigets almindelige hærstævne. — Men på den anden side
må der dog ved olding ingenlunde tænkes på den senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
