Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bidrag till Oplysning af Middelalderens Love og Samfundsforhold. I. Oldinge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
delt i 4 fjerdinger, hver med sin „ræðumaðr“. Det må da
anses for afgjort, at de 4 seniorer i Slesvig har stået i spidsen
for de 4 fjerdinger som „fjerdingshøvdinger“, eller, som de
hos os må have heddet: „oldinge“[1]. —
I anledning af det først påtænkte Vendertog af Valdemar
den første fortæller Saxe, at der blev holdt thing af hele
ledingshæren, og at der på dette gjordes indsigelse mod toget;
ved denne lejlighed tillægges de fremsatte betænkeligheder de
„seniorer, der plejede at tale for skibene“ (seniores, quibus pro
rostris dicendi mos erat), medens hele hæren (totius concionis
suffragia) giver sit bifald tilkende. Skibene udrustedes jo af
havnebrødrene, idet hver herredsfjerding stillede ét;
styresmanden var efter Jydske lov dets selvskrevne høvding og da
tillige uden al tvivl dets talsmand på thinge. Da nu oldinge
slet ikke nævnes i denne lov, medens de dog ses at have
været kendte indenfor dens geografiske område (i Slesvig og
Friselagen), og styresmænd på den anden side neppe nævnes
øst for Beltet, så er det neppe for dristigt at antage, at også
deres værdighed her har været betegnet med navnet „olding“,
siden Saxe, der taler efter det østlige Danmarks sprogbrug,
netop kalder dem „seniores“. —
Her har vi da en hel række forudsætninger til fastsættelsen
af oldingernes betydning. Oprindelsen til navnet og
værdigheden må uden al tvivl søges i den levning af ældgamle
forhold, som vi finder i Slesvig og Ejdersted. Oldingen er da
forstander for en by eller et bylag, en del af sognet, vistnok
fremgået ved valg af alle „grander“. Det ligger i sagens
natur, at der overalt måtte findes sådanne udvalgte bønder,
der kunde styre grandestævnet, opkræve skat og stud, tilsige
til de regelmæssige offenlige arbejder, overholde bylagets
vedtægter og påsé dets interesser overfor alle andre. I
Tyskland, hvor den oprindelige forfatning har holdt sig mærkværdig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
