- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
273

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. »Lagøkb» og »ed af højeste lag».

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

øvrige lagbrødre. Spørgsmålet er da først, hvilket lag der her
er ment. Det kan ikke være noget enkelt bestemt, således
som vi i slutningen af middelalderen finder dem i stort antal
i alle byer, thi man måtte selvfølgelig godt kunne tænke sig
en bymand med alle borgerlige rettigheder uden at være broder
i et sådant lag, der afgjort havde præg af frivillighed; dette
fremgår også i særdeleshed deraf, at den samme mand, som
vi strax skal se, kunde være medlem af to eller flere lag.
Derimod må der være tænkt på hele bylaget, alle de
bosiddende bymænds fælles lag. At der nemlig fra først af var
et sådant til, kan der ingen tvivl være om. I hver by, både
på landet og i købingen, dannede „bønderne“ et lag, der i
mangfoldige forhold stod som en helhed, med bestemte
rettigheder og forpligtelser; som vi før så var „oldingerne“ dets
valgte eller fødte formænd, ligesom alle lav indtil den seneste
tid vedblev at stå under udvalgte „oldermænd“. Laget faldt
ikke altid sammen med byen, skønt det vel i reglen var
tilfældet; det rettede sig uden al tvivl efter bymarken, hvis
anliggender jo var det egenlig forenende; snart måtte derfor flere
byer danne ét lag (den ene var da adelby, de andre torper),
snart én by falde i flere lag, to, tre eller fire, ligesom herredet.
Således faldt Slesvig, som vi har sét, i fire fjerdinger eller
rækninger, hver med sin olding, og bymændene i hver af dem
dannede da et lag med visse indbyrdes rettigheder og
forpligtelser. Således så vi, at de havde ret til i forbindelse
med kongens foged at inddrive en bondes tilgodehavende hos
deres lagbroder, hvad der ikke tilkom nogen udenfor
fjerdingen[1].

Heraf vil da formentlig betydningen af lagkøbet være
indlysende. Ordet peger tilbage til gamle forhold, der i det
væsenlige var opgivne, dengang loven blev optegnet, og da


[1] På Jyllands vestkyst deles endnu gårdene nogle steder i „lag“: ved ethvert
bryllup „indbydes foruden slægtningene endvidere folkene fra dem af nabo-gårdene,
som hører til laget“ (Saml. til Jydsk hist. og top. III 302). Det er det gamle forhold:
ikke blot slægten, men også laget skal være vidne til det enkelte medlems ægteskab.
Iøvrigt er der måske her tænkt på et snævrere lag, f. ex. havnelaget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free