Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. »Lagøkb» og »ed af højeste lag».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
arvkøb var trådt istedenfor. I den oprindelige købing var kun
selvejerne fuldt frie mænd, ligesom det endnu længe efter var
tilfældet på landet, alle andre var kongens vårdnede, forsåvidt
som hans fred beskærmede dem og de gennem hans foged
havde adgang til „lov“, men halvt i alle forhold: deres ed
gjaldt kun halvt mod bøndernes, de gav og tog kun halv bod.
Når da den fremmede vilde købe jord, kunde det kun ske på
visse betingelser; thi enhver sælger måtte „lagbyde“ den og
først i det tilfælde, at ingen af laget vilde købe den, sælge til
en fremmed. Men dermed var denne ingenlunde optagen i
laget selv; først måtte han have år og dags hævd på sin jord,
dernæst måtte laget optage ham på grandestævne; indtil det
var sket, tilhørte jorden ham vel som ejer, men han kunde
aldrig blive fuldstændig herre over den, da jo hele bymarken
ejedes under ét og alle bestemmelser om den blev tagne på
grandestævne, som han var udelukket fra. Et lag af frie
adelbønder måtte desuden stille den betingelse, at den, der vilde
optages i laget, skulde være personlig uafhængig, ingens
vårdned. Derved blev fritagelse for vårdnedskab den nødvendige
forudsætning for optagelsen i laget, og arvkøbet, d. e.
udfrielsen af vårdnedskab, kunde betegnes som lagkøb, fordi de
oprindelig fulgtes ad og måtte følges ad; thi ingen kunde
undvære kongens værn (vård), før han blev lagbroder og altså
nød lagets værn; først fra det øjeblik af var han en „lag
bymand“, „lag husbonde“ (Fl. r. 12. 122), en mand med „bylag
og byret“ (Ribe r. 100). — Men efterhånden kom købingen
bort fra dette forhold, der vedblev at bestå, ja endog bestandig
udvidedes på landet; der var alt for mange bymænd, som ingen
jord ejede, ej heller kunde få nogen tilkøbs, man kunde ikke
vedblivende kræve jordejendom som betingelse for den
borgerlige frihed. Dette anerkendtes fra kongens side ved at bevilge
frihed til alle mod en vis afgift, og fra byens side ved at
tilstå andre end selvejerne adelbondens ret. Men da nu ingen
sådan ret kunde tænkes uden gensidigt værn, da jo den enkelte
overalt mødte fordringen om fællesskab, medédsmænd osv., så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
