Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. »Lagøkb» og »ed af højeste lag».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
står i spidsen for det. Enhver der har fast eller forbigående
ophold indenfor dette lags område, uden at være „broder“ i
det, indtager en underordnet retsstilling, idet han enten er
uden nogens værn — og hans stilling er da som trællens,
siden han ikke selv kan møde på thinge, og ingen anden har
nogen ret eller forpligtelse til det —, eller han beskyttes af
en lagbroder som hans „gæst“, og hans stilling er da som
andre vårdnedes, hans ret og pligt er halv mod lagbrødrenes.
I en ordnet kristelig stat blev det kongen, som skulde være
alle fremmedes gæsteven; hans foged tog sig altså af enhver,
der ingen anden beskytter havde, men han fik derved tillige
den ret overfor dem, der tilkom de vårdnedes husbonde: arven
hjemfaldt til ham. Nu indtræder der imidlertid en forskel i
udviklingen på landet og i staden. Medens sønnen nemlig
hist ansés for sin faders medejer til jorden, og altså som
sådan er adelbonde, såsnart han er myndig, så kommer man
her snart ud over dette primitive forhold, idet den enkelte
overalt hævdes i sin personlige selvstændighed overfor alle
bånd, også slægtens. Sønnen nyder derfor vel godt af sin
faders fulde frihed som en personlig egenskab, men såsnart
han vil gifte sig, opgiver han denne stilling og betragtes som
fremmed: han må nu enten finde sig i at være kongens
vårdned, eller selv „købe lag“, blive lagbroder. Efterhånden
mildnes denne retsregel; lagkøbet bliver ikke nødvendigt i den
gamle betydning, der oprettes frilag (hedslag?) i stæderne,
hvis brødre ikke har behov at være grundejere; de samler sig
om en eller anden helgen, særlig Knud konge. Istedenfor
lagkøb træder et arvkøb, som kan betales lige til det sidste,
og alle de i byen (selv af vårdnede) fødte ugifte mænd
fritages for det; ligesom senere hen den frigivnes børn er
fribårne, hvad der oprindelig selvfølgelig ikke kan have været
tilfældet. Endelig opgiver kongen efterhånden helt denne ret
til arvkøb. Imidlertid fortrænges de gamle grandelag helt af
de nyere „gildelag“, medens „oldingerne“ afløses af
„rådmænd“, og byens „borgerskab“ fordeles i en række skarpt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
