Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. »Lagøkb» og »ed af højeste lag».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
offenlige efter den tids rettergang og begreberne om den personlige
ukrænkelighed ikke kunde tiltage sig. Når nu købstadlovene
forlanger medéd af det højeste lag, da viser det for det første,
at de samme mænd kunde være „svorne brødre“ i flere lag,
dernæst, at der var en rangforskel mellem dem indbyrdes; og
at loven da foretrak og måtte foretrække det ypperste, var en
selvfølge[1]. Af ordene i Flensborg stadsret ses tillige, at de
bymænd, der svarer arne- og toftgæld, d. e. ejer hus og hjem
og en lod i bymarken, kan fri hverandre med samme ed som
gildebrødrene, så gildet her kun formelt træder i modsætning
til det almindelige grundlag. I de yngre stadsretter kommer
vi derimod ind i en senere tids modsætning mellem købstadens
stænder, idet et enkelt lag opnår en overordnet stilling og, i
lighed med hvad der fandt sted i Hansestæderne, danner et
patriciat. Dette er især udpræget i stæderne øst for Beltet,
som det var at vente, da hele den aristokratiske udvikling
skrider langt stærkere frem dér end i Jylland. Odense ret
nøjes endnu med „efter gammel sædvane“ at sætte sex
Knudsbrødres ed lig den af tolv medlemmer af ethvert andet gilde
eller tolv lagfaste mænds, men i Roskilde og Stubbekøbing
fastsættes alle tre tylter ed for dem, der ikke er gildebrødre,
mod én for en sådan, og det andet i forhold dertil, ja i Malmø
(og hele Skåne?) gælder sex Knudsbrødre lig med tre tylter
af almindelige bymænd!
Vender vi derefter tilbage til lagets grundbetydning og
dets udvikling i stæderne, så ses det nu, at det fra først af,
ligesom alle andre samfundsforhold, er fælles for købingen og
landsbyen, idet det omfatter alle de bosiddende, selvejende
adelbønder; alle medlemmer kaldes brødre[2] og en valgt „olding“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
