281 (Historiske Afhandlinger / Første Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. »Lagøkb» og »ed af højeste lag». - III. Witherlogh. Worthhæld.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har en dobbelt betydning, dels den af et samlag, dels svarende
til vort lovlig, i overensstemmelse med loven[1]. Det strider
vistnok mod retternes sprogbrug, når der i det foregående er
givet det den første istedenfor den anden betydning i forbindelsen
„lagbyde“, da denne akt udelukkende synes at have
hensyn til slægten.

Der må i det hele lægges noget mindre vægt på
jordejendom, end der i det foregående er gjort; det at sidde inde
med jorden, have lovlig brugsret af den (som fæster, landbo),
var i de mindre forhold, idetmindste senere, adkomst nok til
at deltage i det offenlige liv. Vårdnedskabet derimod er en
personlig egenskab, begrundet i fødselen eller senere påført,
frivilligt (af den svage for større sikkerheds skyld) eller
ufrivilligt (ved egen skyld eller de mægtiges overgreb).

I anledning af ordet „rækning“ (s. 267) ligger det måske
endnu nærmere at minde om det oldn. „erendreki“, den der
udretter (rekr) et hverv, en ombudsmand.

Iøvrigt vilde det vistnok være i høj grad ønskeligt, om
de særlig lovkyndige vilde henvende deres opmærksomhed på
disse ældste retsforhold, hvis rette forståelse på så mange
punkter får betydning for opfattelsen af de historiske
tildragelser.

III[2].
Witherlogh. Worthhæld.

Betydningen af ordene witherlogh og witherlagh har været
genstand for så mange fortolkninger, at allerede Dahlmann i
den henseende troede at kunne sammenstille dem med det

[1] Lagthing, lagehævd, lageforfald, lagealder osv.; ligeledes svarer „log“ snart
til vort „lov“, snart er det den retslige afgørelse ved saméd.
[2] Nærværende stykke indleveredes til oldskriftselskabets bestyrelse i December
1874 og er altså forfattet uafhængigt af overlærer Kinchs afhandling om „den danske
adels udspring fra thinglid“ i foregående binds [Årb. f. oldk. 1875] 3. hefte, der udkom i
Jan. 76. Skønt der er et og andet i det følgende, som nu bliver en gentagelse af hvad
læseren alt er bleven bekendt med i denne afhandling, så har jeg dog ikke troet at burde
foretage nogen forandring i dette, fordi vort udgangspunkt og vor betragtningsmåde helt
igennem er forskellig. Medens nemlig K. går ud fra Knud den stores hirdlovgivning som
en væsenlig skabende akt, har jeg overalt forudsat som forlods bekendt og indrømmet,
at der i Danmark som hos alle andre germanske folk fra den fjerneste oldtid af (f.
ex. alt i Tacitus’s tid) fandtes både en fødselsadel og et kongeligt hærfølge af
håndgangne mænd (comitatus), og jeg har altså anset det for opgaven, dels at præcisere
forholdet mellem begge og dels at følge vederlogens udvikling ud over de tidsgrænser,
som man tidligere havde tænkt sig for den. I denne sidste henseende er nu K. kommen
mig i forkøbet; men også her antager jeg dog, at mine forklaringer vil kunne
læses med nogen interesse, da de på flere punkter supplerer og formentlig retter min
ærede forgængers.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/adjorgen/1/0281.html

		Historiske Afhandlinger / Første Bind / 281 (1898-1899) Author: A. D. Jørgensen Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|