Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tyske „weichbild“ og „weichbildsrecht“, og dog kan man ikke
sige, at der endnu er funden en helt tilfredsstillende
forklaring, da det rent sproglige moment ikke er kommen til sin
ret. Spørgsmålet bør derfor igen tages op, såmeget mere som
også selve tingen endnu ligger så temmelig i det skjulte,
idetmindste hvad væsenlige punkter angår.
Kolderup Rosenvinge stansede efter forskellige forsøg ved
den sproglige distinktion imellem witherlogh og witherlagh som
to forskellige ord; witherlag, siger han, er et intetkønsord,
der betegner et lag, et samfund; witherlogh derimod er fælleskøn
og betegner en lov. Denne forklaring synes at have
tilfredsstillet de senere retshistorikere[1].
Der rejser sig dog væsenlige betænkeligheder imod denne
fortolkning. Hvorfor, vil man kunne indvende, kaldes loven
witherlagsret, når vi alt har ordet witherlogh; og hvorledes
skal dette sidste forklares, når det første henføres til den
islandske talemåde „at leggja lag við einum“? Findes der
desuden sproglige paralleler til en orddannelse som wither-lagh i
denne betydning? Ellers er første led i sammensætningerne
med lag jo en angivelse af de mænd, som lægger lag med
hinanden, f. ex. fostbroderlag, havnelag, hjonelag; wither er
derimod en præposition.
Hvad der endelig er det mest afgørende imod hele denne
forklaring er den kendsgerning, at loghin ikke er et fra laghit
forskelligt ord, men dets aldeles regelrette flertal (islandsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
