Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„karlenes“ navn ved Danevirke, viglid (hvis min slutning fra
gennemkørselens navn hos Thietmar, Wiglesdor, medens den
ellers kaldes Ka(r)legat, er rigtig[1]); de to navne betegner
troppens (lidets) dobbelte foreningspunkt, kampen (vig) og thinget.
De enkelte medlemmer kaldtes i England i Knytlingernes tid
huskarle; i den nordiske literatur træffes hyppigst hirdmænd,
der synes at være lånt fra England[2]; senere blev det tyske
hofmand almindeligt. Den fælles betydning af disse ord er
den, at de deler hus og hjem med kongen, er hans
„hjemmemænd“. Det samme udtrykkes i det latinske curiales,
hvormed Sven Ågesøn betegner dem; men han føjer hertil: qui et
nunc militari nomine censentur — (p. 147); han kalder
derfor også witherloghen både for en lex curiæ og en lex castrensis
sive militaris (p. 142). Herved sigter han øjensynligt til det
danske hærmand, der forekommer en enkelt gang i det ældste
håndskrift af Jydske lov (3, 11: hirman), men iøvrigt alt
dengang (ved 1300) var forvansket og misforstået som herremand
(3, 14 o. o.[3]). Ordet hærmand betegnede oprindelig hver
fribåren mand, hvert medlem af „hæren“, d. e. folket, de frie
våbenføre mænd; men samtidig med at ordet hær tabte sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
