- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
288

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oprindelige betydning[1] og indskrænkedes til at gælde den
bevæbnede skare, indsnævredes også det begreb, som oprindelig
havde været forbundet med en hærmand; det er en udvikling,
som kan følges hos vore stammefrænder, Langbarder og
Angelsaxer, medens vore egne kilder ikke for sammensætningens
vedkommende når tilbage udover den særlige betydning. Fra
det 13. århundrede kender vi hærmændene af Jydske lov, og
af Sven Ågesøn ser vi, at navnet i hans tid endnu ansås for
nyt i den senere betydning; det omfatter ikke blot kongens
hird, men også hans håndgangne mænd rundt omkring i landet,
og ikke blot kongens, men også kongefrændernes, bispernes
og de andre herrers, hvorefter da navnet umærkeligt gik over
til sin nyere form „herremand“.

Da nu så godt som alle vore historiske kilder er affattede
på latin, vil det have sine vanskeligheder i den henseende at
konstatere de forskellige tiders danske sprogbrug; vi vil nemlig
hos os såvel som i de andre evropæiske lande finde den
største mangfoldighed af navne og betegnelser i brug
jævnsides og uden bestemt gennemgående adskillelse[2]; selve
samfundsforholdene var da også så mangfoldige efter tid og sted,
at det bliver umuligt at opstille almindelige sætninger om
enkelthederne. Vi er dog så heldig stillede ikke at være
nødsagede til at sammenlede vore efterretninger mange steder fra;
så godt som alt er samlet hos Saxe, der dog nogenlunde følger
samme terminologi helt igennem og dertil er en virkelig avtoritet
netop i denne retning, siden han selv var udsprungen af en
hirdmandslægt, en omstændighed, der tydelig afspejler sig i
hans fortælling: hirdens ældgamle traditioner har øjensynligt
været en af hans værdifuldeste kilder; thi selv om


[1] Den kendes endnu hos os af skjaldenes sprogbrug, såvel som af ordene herred
og „alls herjar thing“, hvor „allr her“ betegner alle thingmænd (f. ex. Snorre, O. H,
k. 258: var þat þá byskups atkvæði ok konungs samþykki ok dómr alls herjar, at O.
k. væri sannheilagr maðr), ligesom „allr mugr“ thinghoben, almuen.
[2] Den nyeste og udentvivl fyldigste sammenstilling findes i G. Waitz, Deutsche
Verfassungsgeschichte V (1874), anmerkung: über die verschiedenen namen der
ministerialen (s. 428 ff.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free