Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun var tænkt på hærmanden[1], er vistnok vanskeligt at
afgøre, men her i alle tilfælde af underordnet betydning.
Styremanden må herefter i alle tilfælde anses for en repræsentant
for den klasse, vi forhen manglede en udtrykkelig udtalelse
om: mænd af høj byrd (illustres, de norske herser), men uden
personligt forhold til kongen, folkets naturlige høvdinger: de
der fører folkehæren både til thinge og i kamp, ligesom kongen
fører sin udvalgte hær, sin thinglid og viglid. — Da Jydske
lov affattedes, var stillingen en helt anden; styremandens
værdighed kaldtes da for et kongeligt „len“ (embed), men det var
endnu arveligt på sværdsiden, et bevis på, at det stammer fra
en tid, da kongens magt var mindre, medens det gamle
høvdingedømme endnu stod ubrudt[2]. Det er bekendt nok, at der
var indtrådt en stor forandring i ledingshærens politiske
stilling i Valdemarernes tid. Saxe beretter som et historisk faktum
fra Erik Ejegods tid, at dengang måtte man søge bøndernes
samtykke, når leding skulde udbydes; det kommer frem i
anledning af Skjalm Hvides udbud mod Venderne (p. 604).
Endnu ved kong Valdemars tiltrædelse som enekonge var dette
tilfældet (1158); første gang, han vilde føre ledingshæren mod
Venderne, holdtes der hærstævne, da flåden lå ved Masned;
resultatet var, at man negtede leding og gik hjem (p. 736).
På Saxes tid var det noget forbigangent, han omtaler det
udtrykkelig således begge steder (adeo — evexerat, ut — esset;
— mos erat), efter den tid var det bleven de store, hvis råd
og samtykke kongen indhentede. Men han oplyser endnu
nærmere det hele forhold. På thinget var det de seniores, „der
plejede at føre ordet“ (quibus pro rostris dicendi mos erat[3]),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
