Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beretningen iøvrigt indeholder historisk sandhed, vedkommer os
ikke her. Det bør heller ikke overses, at de engelske kilder
om den danske flåde og dens mandskab stadig bruger navnet
„hær“ (here), så det må have været dens egen betegnelse.
Når Sven Ågesøn derfor betragter navnet hærmand som nylig
indført i samme betydning som huskarl, så kan han derved
kun sigte til de i Valdemar I’s tid forandrede samfundsforhold,
der udslettede forskellen mellem de selvstændige og de
håndgangne hærmænd.
Vi mangler heller ikke udtrykkelige vidnesbyrd om
kongens mænd omkring i landet. Knud Lavards „levned“
fortæller i anledning af hans drab, at in tempore illo — curia
Roskildis conveniret —, eller som Saxe siger: contracta apud
Sjalandiam nobilium frequentia (p. 637) —; her omfatter curia
åbenbart langt mere end hirden, det er alle kongens
håndgangne mænd (også her „nobiles“), som kommer for at
tilbringe julen med ham, sidde ved hans bord og tage tjeneste
påny for det følgende år, idetmindste stiltiende, ved at være i
hans gård opsigelsesdagen (nyårsdag) over. Efter den norske
hirdskrå læstes denne op i juledagene, og ingen måtte drage
til sit, før kongen forløvede dem alle på den 13. dag. — Da
Erik Emune kom til Ribe, meldte Plog sig hos ham for at få
måle som hans miles; han optages ikke i hirden ved denne
lejlighed, men gør kun en ret gældende. Der siges herom:
Plogus quidam, claro inter Jutos loco natus, tametsi regis
militiam profiteretur, latentes capiti ejus insidias comparabat. Ad
quem Ripam veniens, militiæ titulo stipendium postulabat.
Quo recepto, datum sibi cladis ejus præmium reputabat (p.
665). Her er det klart, at Plog alt forhen var kongens
håndgangne mand, hvorved forbrydelsen bliver dobbelt, rettet mod
kongen som konge og som hans svorne herre; men han plejede
dog ikke som sådan at få sold, thi ellers vilde det være
meningsløst, at han nu havde fået handsel på kongens drab.
Det må da have forholdt sig hos os som i Norge, at
hærmanden kun fik sold, når han gjorde virkelig tjeneste, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
