- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
296

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

enten det var i fred eller fejdetid[1]. Idet Plog da møder som
Jydsk hærmand for kongen i Ribe og tager måle, bliver han
tjenstgørende huskarl, og af dette nye forhold henter han sin
berettigelse til at dræbe sin herre[2].

Et andet sted fortæller Saxe, at Valdemar lod sin staller
tilligemed hærmændene på Fyn fængsle Magnus Eriksøn som
mistænkt for højforræderi: per N. stabuli sui præpositum
Fionensium militum eum sequi jussorum auxiliis — Magnum
capiendum curat (p. 919 f.).

Kong Nils, siges der, var så sparsommelig, at han kun
holdt 6—7 skjolde: ne patriam sumptuosa clientela ac
voracibus oneraret impensis, quotidianam militiam suam sex aut
septem clypeis, ob exturbanda latrocinia, contentam habuit;
nec petulantiorem regem quam militem egit (p. 616). Når
udgiverne her vil forklare et „skjold“ som en lille afdeling på
nogle få mænd, da er det neppe rigtigt, ej heller forholder det
sig så, at quotidiana militia er hans daglige hofstat. Vistnok
kunde man tænke sig dette udtryk brugt i modsætning f. ex.
til gregarius miles, men her, hvor der er tale om kongens
stilling som miles, som lovens og fredens håndhæver, træder
quotidiana i modsætning til det almindelige opbud, den militia,
der omfatter hele folket, det er efter vort udtryk den stående
hær. Et „skjold“ er da selvfølgelig en større trop, en
afdeling med fælles mærke og mærkesmand (primipilus), altså uden
al tvivl det danske „svet“, som witherlogen kalder afdelingerne;
i Saxes tid begyndte høvdingernes skjoldmærke[3] at træde
istedenfor eller ved siden af de gamle mærker (signa), der
blev bårne på stang foran høvdingerne. Hvorledes nu
talforholdet var i kong Nils’s hær, kan vi selvfølgelig ikke vide, kun


[1] Konungsskuggja s. 60. Jydske lov 3, 7: hærmænd går i leding på egen kost
oc takæ theræ malæ.
[2] Dette ræsonnement må vel opfattes som en kynisme, Plog har gjort sig
berygtet med: han havde tilvisse lovet kongen sin tjeneste, men den bedste tjeneste,
man kunde gøre den mand, var at slå ham ihjel. Den samtidige Roskildekrønike, der
iøvrigt er så hadefuld mod kongen, kalder Plog en vir deformis (Scr. r. D. I 385).
[3] Det af Saxe brugte udtryk clypeus står netop i de samtidige kongesegl som
betegnelse for våbenmærket (Thorkelins diplomatarium).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free