- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
308

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

antage, at dommen kun har udsagt, at de nævnte mænd svor
de ni sagen på, hvorved dommen eo ipso var fældet[1], uden
at der tages hensyn til, at der samtidig havde været et
mindretal, som svor i modsat retning. Det ligger da vistnok nærmest
at antage, at der i dette tilfælde har været tilnævnt tre tylvter,
væsenlig vel fordi så mange og det fra alle landets egne var
indviklede i sagen, så man f. ex. har taget en tylvt fra hver
af rigets tre hoveddele.

Det mødte som bekendt levende indsigelse, at denne
fremgangsmåde i dette tilfælde var bleven fulgt, ligesom der
ses at være gået brogede forhandlinger forud for dens
anvendelse. Hvad modstanden støttede sig til må vel have
været følgende. Allerede 1276 havde det mødt modsigelse, at
kongen, samtidig med at han gik ind på en formildelse af
straffen for visse arter af drottensvig, i lighed med den
almindelige proces tilskrev sig selv ret til som sagsøger i slige
tilfælde at tage nævnet ud, istedenfor at dette forhen var sket
ved uvildige mænd; men man må dog dengang have taget
imod loven som den var, som et afdrag på fordringen, da den
ses at være formelig udstedt og godtykket[2]. Men det var
klart, hvorhen kongsmændene sigtede: de vilde opløse hele det
gamle, særlig forpligtende troskabsforhold til kongen som deres
„herre“ uden dog selvfølgelig at give afkald på de rettigheder,
som var opnåede i kraft af det, de vilde ikke mere sidde
borgesæde osv. Sager om kongemord skulde derfor behandles
som manddrab, ikke som drottensvig, og selv om det blev
svoret nogen på, skulde han i henhold hertil kunne rense sig
med ed i køn[3]. Det var en fordring, men det var ikke nogen
lov, en påstand, som kongen 1276 havde tilbagevist for det
ublodige drottensvig[4], og som hans søn ikke kunde indrømme


[1] Dette siger også den ældre Peder Olsen: juratum est a 27 viris nobilibus, dom.
— veros esse regis E. interfectores (Scr. I 188).
[2] Pal.-Müller (anf. st. s. 61) har vel udtalt sig for det modsatte, men hele formen
vidner derimod og det ligger nærmere at tage slutningen som et fortællende tillæg.
[3] Dette var efter Hvidtfeldt de fredløses bestandige fordring. II 5. Sml. Jydske
lov 1, 1. 2, 9.
[4] At den gamle lov af Erik Glipping fastholdtes til det sidste, ses på det mest
evidente af hertug Valdemars brev af 31. Marts 1286; her anerkender han nemlig
kongen for sin herre og går ind på, at „gør vi noget vitterlig herimod eller det kan
os overbevises effer fædernelands lov og brug hemmelig at have skaffet, da skal
alt vort len og gods derved være forbrudt — tilmed at straffe os på livet efter retten
— vi tillader hermed, at Danmarks prælater må lade forkynde kirkens band over os“.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free