Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden tvivl ligeledes har havt en afvigende anskuelse. Dommen
forkyndes at efterleves under bands straf; herved mindes vi
om Knuds foranstaltning, at huskarlestævnets dom, når den
gik ud på at jage nogen af gårde med niddingsord, skulde
stadfæstes ved alle bispers bandlysning (Saxo p. 532).
Arild Hvidtfeldt[1] har ikke forstået den ved afgørelsen
fulgte fremgangsmåde; han oversér aldeles forskellen mellem
de tolv tilnævnte og de ti sværgende mænd og siger i sin
gengivelse af dommen, at de ti (navnlig anførte) tilnævntes i
henhold til en lov, der krævede tolv! Dette må gøre os
mistænksomme mod hans korte uddrag af danehofsdommen fra året
1287 over kongemorderne, hvor vi desværre ikke har det
originale aktstykke til kontrol. Hvidtfeldt refererer denne dom
således, at der, efterat de høje herrer nogen tid havde været
„uens under dem selv“, omsider tilnævntes grev Otto, Vitslav,
de holstenske grever og 27 gode mænd „det at ransage og
sværge om, hvem hans faders manddrabere og banemænd var“,
— hvorved da de ni navngivne blev „dømte til banemænd og
for den sags skyld fredløse at være og deres gods forbrudt“.
Dommen stadfæstes senere af kejser Rudolf af Habsburg, og
bisperne bandlyser de fredløse[2].
Paludan-Müller har med et rigtigt blik søgt forklaringen
til denne akt i witherlagsretten; men han tager uden al tvivl
fejl i at dele de 27 gode mænd i 9 hold efter de dømtes
antal, så der kommer en sagsøger og to vidner på hver i
henhold til lovens ældre bestemmelser[3]; thi som det af det
foregående fremgår, var denne procesmåde afskaffet ved de
sidste kongers forordninger, ligesom det vanskeligt vilde kunne
fås ud af Hvidtfeldts ord (grev Otto — og 27 mænd; de
skulde alle ransage og sværge). Vi må derimod uden al tvivl
opfatte forfatterens ord i henhold til den misforståelse, han
gør sig skyldig i ved processen to år i forvejen, og altså
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
