Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Witherlogh. Worthhæld. - Våbenéd. Våbentag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en historisk indledning om lovens oprindelse og dens skæbne
gennem tiderne, især dens forandring under kong Nils. Skulde
der da ikke i denne „matrikel“ tillige have været en fortegnelse
over de dalevende brødre; eller var dette måske endog den
første begyndelse til hele optegnelsen, det der gav anledning
til det øvrige? —
Da Sven ved året 1187 skrev sin korte Danmarks krønike,
ytrede han om Knud den store: hic primus — leges condidit
castrenses, quas pro modulo ingenioli deinceps libabimus (Scr.
I 54); dengang har da uden al tvivl Absalons matrikel været
affattet. Der siges endvidere i indledningen til loven, at Absalon
udførte dette i forening med sin „fostersøn“ kong Knud; dette
tyder på en endnu tidligere tid; thi der kan vel intet
spørgsmål være om, at det jo netop var et moment i Absalons
opfostring af den unge konge — (kronet som 7års dreng 1170)
— at give ham agtelse for det fra fædrene nedarvede, og
særlig at opdrage en alvorlig og retfærdig dommer, en stræng
lovens håndhæver i ham; den omstændighed, at Knud selv er
opført i fortegnelsen, tyder i alle tilfælde også på tiden før
kong Valdemars død; om derimod hans „frater“ Kristoffer er
hans kødelige broder af dette navn († 1173) er vel mindre
sikkert, men efter det anførte ikke utroligt; udarbejdelsen vilde
da falde i tiden 1170—73. Forholder det sig således, da
nødes vi til at antage, at Knud har dannet en undtagelse fra
reglen ved at optages i loghen som dreng, ligesom hans kåring
og kroning jo alt var i stærk strid med det overleverede.
IV.
Våbenéd. Våbentag.
Undersøgelsen af våbenedens oprindelige betydning og
forskellige former har fået et nyt udgangspunkt ved prof. S.
Grundtvigs bekendte afhandling „om de gotiske folks Våbenéd“;
K. Maurer i München har hertil føjet værdifulde bidrag i sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
