Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Våbenéd. Våbentag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anmeldelse: „über das vápnatak der nordischen rechte“[1]. Det
ligger dog i sagens natur, at et spørgsmål af den art, når det
først er fremdraget og stillet i et nyt lys, ikke så let kommer
til ro igen; tanken sættes i bevægelse i mange retninger og
man fristes uvilkårligt til at søge nye synspunkter for de
partier, som man ikke finder tilstrækkelig oplyste; resultatet kan
da blive, at man fjerner sig også fra det, der først forekom
en vel begrundet, og tilsidst lander i en noget forskellig
opfattelse af selve hovedpunkterne. Det er en således
fremkommen tankerække, der i det følgende skal udvikles.
S. Grundtvigs afhandling er rettet på 3 forskellige
fænomener i vore forfædres retsliv: våbeneden (juramentum per
arma sua), våbentaget (collisio et contactus armorum) og
sværdtaget (sverdtaka). Våbeneden eftervises at have været kendt
af alle gotiske (germanske) folk; der lægges vægt på, at det
overalt er den sværgendes eget våben, hvormed den aflægges,
og dens betydning søges deri, at guddommens hævn udæskes
over menederen: at han måtte lide den forsmædeligste død,
den at falde for sit eget våben. Med hensyn til våbentaget
opstilles derimod den påstand, at det er den mest storslåede
form for våbeneden, den, hvorved hele thingalmuen stadfæster
de tagne beslutninger. Sværdtaget endelig udelukkes aldeles
fra denne række af beslægtede fænomener som fremgået af en
helt anden tankegang: eden aflægges her ikke på den sværgendes
eget, men på herrens våben.
K. Maurer deler nu ganske forfatterens opfattelse af det
første og sidste punkt; han anerkender det klare og højst
velkomne lys, der ved fremstillingen af våbeneden er kastet over
en hel række hidtil kun halvt forståede historiske
mindesmærker, og han mener afgjort at kunne slutte sig til en
afvisning af sværdtaget i denne forbindelse. Derimod rejser han
lignende vægtige indvendinger mod at opfatte våbentaget som
en ed, han mener at burde udskille det fra våbeneden på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
