- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Første Bind /
339

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Våbenéd. Våbentag.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Her er vi da kommen midt ind i det tredje begreb, det
samme, som Grundtvig og Maurer udskilte fra våbeneden som
uvedkommende; her synes det dog at kunne gå med. Hvad
der imidlertid nærmest har givet dem anledning til at
udelukke hyldingseden, er den særlige form, den senere får ifølge
de almindelige lensideer. Hirdmændene kaldtes i Norge senere
hen kongens „sværdtagere“ og handlingen, hvorved de
forpligtede sig til hans tjeneste, sverðtaka. Her synes der nu
ingen tvivl at kunne være om, at jo ordets mening er den,
at vedkommende tager mod et sværd[1], og at der har været
tænkt på dette også ved aflæggelsen af den egenlige hyldingséd
på bog, efterat hirdmandsemnet først knælende havde lagt
hånden på kongens sværdhjalte, medens denne selv holdt på det
i en meget forsigtig stilling (Gr. s. 21 ff. M. s. 319 f.). Men også
her møder vi en af de paralleler i senere tiders forvanskning,
der synes at skulle hjælpe os ud over alle de huller, som
tidernes glemsomhed har efterladt i vor kundskab om Våbenéd
og våbentag. John Bromton er nemlig også kommen ind på
en forklaring af det engelske våbentag, der i hans tid (14.
årh.) synes at være næsten helt gået i glemme, og han kommer
da til følgende slutning: Wapentake Anglice idem est quod
arma capere, eo quod in primo adventu novi domini solebant
tenentes pro homagio reddere arma sua (Gr. s. 81).
Udtrykkene betyder i middelalderens latin, at de, der har len
(tenentes), skal oplade dem for den nye høvding (reddere
feudum) ved at udlevere deres værge (arma); de skal derved give
ham lejlighed til at forlene dem på ny og ved den lejlighed
modtage deres ed (homagium). Bromton forklarer altså
våbentag nøjagtig som Normændene opfattede deres sverðtaka i
middelalderen: at modtage herrens sværd. For Englands


[1] Sverðtaka og sverðtakari synes dog at være nyere orddannelser; analogi vilde
i denne betydning for en ældre tid kræve sverðþegi, jfr. arfþegi (hos os arftaki, Eriks
s. l. 1, 33; þiggja = taka), farþegi (skibspassagér), runestenens hemþegi (Thorsens
runemindesmærker s. 99), heiðþegi (Snorra Edda I 458).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/1/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free