Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Våbenéd. Våbentag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ed såvel som den endelige dom; i denne betydning har vi
ordet, hvor det er bleven stående på sit første trin: på Island,
øerne og i England, det går dér over på selve thinget,
forsamlingen, eller det bliver i forbindelse med den ydre
handling. Så kommer kristendommen med sin sejrrige kamp mod
våbenbrug på de fredhellige steder; først falder fælleseden med
alle våben på ét, som det mest stødende, og man lægger
hænder på hovedmandens våben; derpå foretrækker man uvildig
mands og går endelig over til at bruge dommersværdet.
Enkeltmands hyldingséd aflægges på tilsvarende måde med hånd på
høvdingens sværdsod (i Danmark), eller bliver til en symbolsk
handling, et sverðtaka (i Norge).
Våbentaget derimod får endnu lov til at bestå i de mere
tamme former, i England som hyldingsmåde, i Norge som form
for dommen; det samme genkendes i Danmark og Sverig fra
samme tid. Men længere frem i middelalderen afslappes også
dette og doms-taget går samme vej som eds-taget; man søger
at afløse våbentag med håndtag (i Norge), eller man lader alle
dommere gribe om samme spyd (Sverig), eller man nøjes med
at enkeltmand udfører den symbolske handling (Skåne,
Sælland, Verend). Men længe før det er kommen så vidt, er alle
disse skikke bleven meningsløse og uforståelige for dem, der
deltager i dem, og som alt det meningsløse i alvorlige forhold
tillige komiske[1].
Derimod skulde man vel vanskeligt kunne tænke sig en
mere højtidelig og imponerende handling end våbentaget var i
sin oprindelige form, hvad enten det gik ud på at æske dom
af hele „hæren“: til ejendoms stadfæstelse, til straf over
forbryderen, eller til lovgivning og kongevalg, — eller det blev
udtryk for en ed under fortabelse af alt hvad der gør manden
til mand, tilliden til sin arm og sit frie værge. Den som
æskede dom stod frem på thingstenen og udtalte dens ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
