Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem den Sællandske og den Skånske Kirkelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sæll. k. l. s. 72: æn sæctær biscops umbuz man nokær
man, tha a han sic at veriæ mæth sinæ grannæ, æn vinnæs
hanum ey grannæ, tha takæ i kirki soen. Æn sæctær han
sva mangæ, at ey vins til logh, tha sværæ in bürthes til allæ
æræ varthæ.
Det vil let ses, at Sæll. k. l. slet ikke bruger ordet tage
dér, hvor Sk. l. har takæ, og derimod på det andet sted har
takæ, hvor denne har tæki. — Endnu mere slående er det
imidlertid, at Sæll. k. l. bruger dette ord på et sted, hvor Sk.
har vælge (præst; k. 2), og at det foreliggende håndskrift
netop dér bruger „tækæ“, altså „skånsk“ form på et sted,
hvor Skånske lov ikke kunde efterlignes, fordi den ikke havde
dette ord; og da det er første gang det forekommer i begge
lovene, kan det altså heller ikke være i henhold til tidligere
tilfælde!
Dersom de sprogkyndige, hvad der vistnok er meget
rimeligt, skulde få god brug for kirkelovene, hvis affattelse kan
dateres så bestemt, som ellers kun Jydske lov, da vil de have
den store fordel at have to så godt som samtidige aktstykker,
handlende om det samme i væsenlig samme mening; men dog
ikke anderledes, end at et fortroligt kendskab til dem gør det
i højeste grad sandsynligt, at den ene slet ikke har foreligget
ved den andens affattelse. Der er nemlig en sådan
gennemgående forskel i hele formen, i de valgte ord og vendinger, i den
orden, der følges osv., at man nærmest må tænke sig den
yngste af dem affattet efter et mundtligt referat af den ældre,
der ikke selv havdes ved hånden. Historisk vilde der intet
være at indvende herimod; thi man kan meget vel tænke sig,
at Eskil, hvis beslutninger som oftest var pludselige og
tilsyneladende uforberedte, ved et besøg af Absalon i Lund har
opfordret denne til at diktere sin (sællandske) kirkelov i pennen
på en lovkyndig, der da redigerede denne skånske form.
Da spørgsmålet om de to kirkeloves forhold imidlertid
atter er fremdraget, skal jeg dog ikke undlade her at omtale
et fortolkningsforsøg af dateringen under Sællandske kirkelov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
