Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem den Sællandske og den Skånske Kirkelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af lovene, som nu foreligger for os, er en 130 år yngre end
de oprindelige aktstykker, hvis indbyrdes forhold striden drejer
sig om. Dernæst må vi med hensyn til det omstridte punkt
gøre den erfaring, at flere lige gamle, efter talrige kriterier
omtrent lige gode håndskrifter af den ene af dem, nemlig den
skånske, netop på dette punkt viser den største
uoverensstemmelse[1]. Medens nemlig runehåndskriftet 6 gange har den
omlydte form, og kun én gang den uomlydte, findes denne
udelukkende i A. M. 37, såvel som i den Hadorfske kodex.
Jevnsides hermed går den mest brogede mangfoldighed i a-
og æ-former af andre ord, ikke blot mellem håndskrifterne
indbyrdes, men i et og det samme.
Det ældste bevarede håndskrift af den sællandske
kirkelov, der nu efter hr. S.’s mening skulde indebære et
vidnesbyrd om, at dets over 100 år ældre original skulde være en
bearbejdelse af runehåndskriftets over 100 år ældre original
(der dog også var original for de andre nævnte!), har ligeledes
det betydningsfulde ord på (mindst) 7 steder, deraf én gang i
den uomlydte, 6 gange i den omlydte form. Det er denne
lighed, som har været overbevisende for forfatteren. Men den
er i høj grad skuffende; i de fem tilfælde er den tilvisse
fuldstændig; men de to sidste vil være tilstrækkelige til at vise
alles tilfældighed. Vel tror hr. Såby at have fundet den
afvigende, uomlydte form „netop“ på samme sted, men det er
ikke tilfældet. For tillige at føre læseren sprogets fuldstændig
forskellige karakter for øje, skal jeg hidsætte vedkommende
lovstykke helt. Sk. k. l. (runehåndskr.) k. 20: mæn skal huær
til logha takæ først af by sinum i laghfasta manna eþ, æn
um æi uinz þær, tæki af kirkiu sokn, æn uarþæ sua mangi
mæn sændær sæktæpæ at æi uinnæs mæn til i kirkiu sokn
sær mæþ huærium, þa gangæ til þe sammæ mæn ok suæri
fore allæ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
