Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem den Sællandske og den Skånske Kirkelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
på de tidligere biskoppers vis vilde tage imod noget vederlag
for tienden“; — „et vederlag, — som man ser heraf de
foregående erkebisper, altså også Eskil, havde ladet sig nøje
med“ (Kirkeh. t. ref. I 445, sml. 398). Men dette er noget
ganske andet end det, Saxe tænker på. Ved kirkeloven havde
bispen opgivet en række indtægter, som han anså for at være
forkastelige fra et kirkeligt synspunkt, fordi de i en utilbørlig
grad gjorde nådemidlerne til genstand for betaling; meningen
med tienden var at få denne uskik afskaffet. Disse indtægter
er det, der betegnes som de tidligere bispers „vilkår“; det er
dem, Absalon ikke vil opkræve igen, dels fordi de efter hans
mening i og for sig var forargelige, dels fordi deres
opkrævning vilde være en opgivelse af den lovlig satte ret. At der
blandt disse ydelser iøvrigt også var en „biskopsgave“, der
betragtedes som en slags tiende, ses af forskellige aktstykker;
men denne indtægt har da erkebispen neppe givet afkald på.
Men endnu mere. Da Absalon senere fuldstændig besejrer
Skåningernes modstand, synes han end ikke at have fået sin
yndlingstanke gennemført, idetmindste ikke overalt. Helvegs
fremstilling er også her unøjagtig. Kampen ved Lomå og
Absalons tilstedekomst er efter Saxe to forskellige begivenheder,
medens Helveg blander dem sammen og mener, at Saxe har
villet fortie Absalons blodige sejr. Det var den skånske adel,
som slog almuen med sit kongsemne Harald Skræng; derefter
samledes almuen dog atter til thinge og tænkte på nye kampe,
da Absalon kom til med sit væbnede følge og imponerede i
den grad, at den skjulte sine våben og sine planer og gav sit
bifald tilkende til de domme (judicia), erkebispen og adelen
afsagde, dels over Harald, dels for at genoprette de gamle loves
avtoritet (leges, quæ iniquissimis ejusdem (plebis) suffragiis
convulsæ fuerant, piissimo judicii decreto ad pristinæ auctoritatis
habitum reduxit, p. 964). At der ved disse love selvfølgelig
også må tænkes på tienden, kan der sikkert intet indvendes
imod; men når Saxe senere tilføjer, at almuen ikke oftere
rejste sig i oprør mod de store, så kan dette dog neppe gøres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
