Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem den Sællandske og den Skånske Kirkelov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han havde altså været biskop (havt biskoppelig vielse) i 48
år: dette kunde misforstås som 52, hvad enten det var skrevet
med ord eller tegn (IIL, eller duodequinquaginta), idetmindste
viser talrige tilfælde, at det jævnlig fandt sted. Men regnede
nu hin afskriver, at Eskil havde været erkebiskop i 52 år før
Absalons tiltrædelse 1159, så måtte han sætte hans egen
tiltrædelse til året 1107, og dateringens udsagn, at han havde
været erkebisp i 35 år, måtte da føre ham til 1142. At han
ikke fandt et korrektiv i opgivelsen af kong Valdemars
regeringsår, kunde simpelthen ligge i, at han ikke fortrøstede sig
til at afgøre, om ikke det var to forskellige Valdemarer, der
her var tænkt på. Men er denne forklaring rigtig, da må den
skånske daterings sidste del sættes til en meget sen tid,
omtrent så sen, som håndskrifternes alder tilsteder (efter 1300).
Endelig skal her endnu tilføjes en bemærkning om
kirkelovenes, eller rettere den skånskes senere skæbne, dens
udførelse i livet. Ved en nærmere undersøgelse af de
herhenhørende steder hos Saxe vil man nemlig komme til det resultat,
at Helvegs fremstilling af de kirkelige uroligheder i Skåne,
og for så vidt også de andre ældre forfatteres, på dette punkt
lider af en unøjagtighed.
Denne unøjagtighed udspringer af en misforståelse af den
latinske original, som alt Grundtvig har gjort sig skyldig i.
Striden mellem Absalon og Skåningerne drejede sig som
bekendt først og fornemlig om bispetiendens ydelse; Absalon holdt
fast på den som en ret, der engang var anerkendt; almuen
modsatte sig, og selv kongen rådede ham til at vise
eftergivenhed. Dertil svarede da erkebiskoppen, at han vel vilde
lade være at opkræve tienden, men at han derimod „ikke vilde
gøre brug af de tidligere vilkår, som bisperne havde havt i
stedet for tienden“ (A. præfatus, se decimarum loco prioribus
pontificum conditionibus non usurum, p. 946). Grundtvig
oversætter dette således: „A. vilde slet ikke nyde noget af den
godtgørelse for tienden, som hans formænd havde oppebåret“
(2. udg. s. 778), og Helveg gengiver dette atter: „at han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
