Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviser om historiske personer. I. Valdemar Sejr og hans dronninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmarks dronning (1214) knækkede Filip sine fjenders magt
ved Bouvines, i det „ridderlige slag“, der berøvede Otto tronen
og Ferand sin frihed; man har endnu et billed af den
heltemodige greve, som han føres ind i Paris på en usel kærre,
bagbunden som en tyv og genstand for folkets hån. Man må
da snarere antage, at ægteskabet er sluttet uden at broderens
politiske stilling har haft nogen betydning derfor; kongen kan
jo godt tænkes at have udsøgt sig sin brud af andre hensyn,
og Berengarias ualmindelige skønhed har da vel været den
nærmest liggende grund.
Navnet Berengaria var neppe helt ukendt hos os,
idetmindste forekommer Berengarius som mandsnavn; men det
faldt dog for vanskeligt at udtale det i denne form og det
forkortes derfor overalt til Bengerd. Det er efter krønikerne
klart, at man har lagt en hadsk betydning i dette navn, uden
at dog sammenhængen dermed synes at være gjort tydelig,
enten af nogen ældre eller nyere forfatter. Ordet må vistnok
deles i de to led: ben og gerd, af hvilke det sidste da uden
al tvivl er kvindenavnet Gerd, som vi finder det hos den
samtidige Saxe i sammensætningerne Frogerd og Ladgerd eller i
Norge i troldkvinden Thorgerd Hørgabrud. Ved det første led
har man da vistnok tænkt på dødningebenet, så navnets
betydning har været dødsmøen, oldtidens valkyrje, der har så
mange navne, særlig af kamp og lig. Hertil svarer også det
andet navn, der siges at være givet hende: Briginild; thi også
det sigter til det samme og er vel, som N. M. Petersen
antager, en forvanskning af Brynhild, eller måske snarere et
selvstændigt valkyrjenavn, dannet af bregen (bregne), en urt,
der også kaldes hugormekål og af folketroen stadig har været
sat i forbindelse med de onde magter. I alle tilfælde har man
altså benyttet lyden af Berengarias rette navn, som det kom
til at tage sig ud i folkemunde, til deraf at danne en
betegnelse, modsat Dagmar: nattens mø, dødens bud.
Berengaria fødte som bekendt tre sønner, der alle blev
konger, om end med ringe lykke; desuden en datter Sofie, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
