Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeviser om historiske personer. I. Valdemar Sejr og hans dronninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men nedsænkedes i et kær. Heller ikke moderens grav lod
man urørt; da den for en del år siden åbnedes, fandt man
hendes hoved bøjet ud af sin naturlige stilling og lagt ned
over skuldrene, medens en stor sten indtog dets murede rum.
Lige overfor disse tarvelige oplysninger, der har måttet
samles mange steder fra, står nu viserne med deres
ejendommelig udprægede opfattelse af de tvende dronninger. Her bliver
nu spørgsmålet: med hvilken ret er de fremstillede i denne
skarpe modsætning, der er lige så bekendt som deres navne;
var de virkelig så forskellige, at den ene med rette kunde
kaldes dagens, den anden nattens mø, den ene en fredens og
forsoningens, den anden en stridens og hadets kvinde? Vi er
ikke istand til at give noget svar på dette spørgsmål; det er
muligt, at sønnernes ulige lykke, som man har ment, kan have
haft nogen indflydelse på forestillingen om mødrene; men langt
rimeligere er det dog at antage, at opfattelsen i alt væsenligt
er samtidig og udsprungen fra selve de pågældende personer;
thi når man har sagt, at det var Danmarks skæbne, som
spejlede sig i dem, har man jo overset, at de begge levede og
døde i rigets velmagtsdage, ja at lykken aldrig havde været
kong Valdemar så huld som den vår, da han lagde sin sidste
hustru i graven. Nærmest ligger det vistnok at antage, at
Bengerd har gjort sig forhadt ved sin indflydelse på kongen,
måske endog særlig som hans stedfortræder under krigstogene
til Estland, og at den afdøde dronning, hvis blidhed og ynde
var i alles erindring, derved i endnu højere grad er bleven
genstand for folkets klagemål. Men en oprindelig modsætning
må vi utvivlsomt gå ud fra.
Viserne om de tvende dronninger er neppe alle fra samme
tid. Begynder vi med den mest bekendte og i alle henseender
mest fuldendte, den om Dagmars død, da er der adskillige
træk, som taler for en affattelse en god stund efter
begivenheden. Ikke blot må den være digtet efterat Valdemar havde
ægtet Bengerd, da Dagmars advarsel kun kan forstås under
denne forudsætning, men den må også være bleven til efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
